S: I parken
T: Nat (deres formiddag/eftermiddag)
O: Ingen
V: Klar nattehimmel
P: Avatar

Små ildfluer kredsede sundt i parken. Gadelygterne var slukket, så de var det eneste lys der var der. Heldigvis for Alex, var han vampyr og kunne se glimrende i mørket. Han sad lænet tilbage på en af bænkene og havde en tændt cigaret mellem to fingre. Langsomt trak han den op til munden og tog et sug. Det hele var blevet så mrækeligt for ham. Han var begyndte og huske små brudstykker fra sit tidligere liv. Han havde slet ikke været lærer, han havde bare fået amnesi. Det var meget han skulle tænke over nu. Selvom han nu kunne huske Charina, kunne han også huske, at hun ikke elskede ham, men Nevrax. Det var nok også bedst sådan...

En let spinkel pige, havde sneget sig ud fra skolen og var nu på vej til parken. Hun havde sin skoleuniform på stadig, da hun ikke havde nået at skifte tøj. Mange ville nok påstå hun var svag, men dette var ikke tilfældet. Dafnie var træt af at hendes bror tjekkede op på hende og var bekymret for hende. Hun var jo 17 år for guds skyld! Selvom hun så meget yngre ud og lignede en sød, nuttet lille pige. Dafnie Parker var en god elev i skolen. Hun var lige startet i denne skole med sin bror Will.
Da hun var kommet hen til parken, så hun sig omkring og fik øje på en fyr, der sad på en af bænkene. Tøvende gik hun derhen og satte sig ved siden af ham. Helt stille og stirrede bare ud i luften.

Alex holdt op med at tænke så hårdt. Han opdagede en sød pige havde sat sig ved siden af ham og han vendte hovedet mod hende. Ud fra den safirblå tegning i hendes pande, gik han ud fra at hun var en vampyr. Men han havde aldrig set hende før... Eller havde han? Han var jo kun lige ved at få sin hukkommelse tilbage.
"Dejligt vejr ikke?" Spurgte han og prøvede at konversere med hende. Han havde siddet og kedet sig lidt, så det var dejligt at få selvskab. Burde hun egentlig ikke være i skolen? Hvis han havde været i skole lige nu, så havde han haft drama...

Dafnie blev overrasket over at drengen talte til hende. Hun ventede lidt tid med at svarer. Først vendte hun hovedet mod ham og så ham ind i øjnene. Hans øjne var mørke, ligesom hende og det fik hende til at grine lidt.
"Jo da bestemt" Smilede hun og hendes stemme overraskede. Man havde nok regnet med en spinkel, tøsestemme, men hendes havde en flot klang. "Lad mig præsentere mig selv. Dafnie Parker 17 år og dig?" Hun fik lyst til at vide mere om denne fremmede dreng. Det var ikke så tit, man fandt folk, der havde den samme øjnfarve som en selv.

Alex smilede til hende, da hun begyndte at grine. Dafnie virkede som en sød pige og hendes stemme var kommet helt bag på ham. Han rømmede sig kort, da de så ind i hinandens øjne. Det var overraskende at se en pige med kort hår. De fleste havde langt.
"Alexander Baltazar Rick O'donald eller det hed jeg før mærket. Nu hedder jeg bare Alex og er 18 år. Ik for noget Dafnie, men du ligner ikke en syttenårig" Svarede han muntert og tog endnu et sug på cigaretten. Den var snart færdig, men det gjorde ikke noget. Alex havde fået al den nikotin han havde brug for til i aften.

Dafnie iagtagede ham ryge sin cigaret. Hun havde prøvet det engang før, men var så stoppet meget hurtigt, fordi hun var bange for, at hendes bror skulle få et flip. Hun tog mod til sig, rakte ud og tog hans cigaret og tog selv et sug. Bagefter kastede hun den på jorden og smilede lidt hardcore til Alex. Der var altid sjovt at drille folk.
"Nej det hører jeg tit..." Svarede hun bare og ledte efter månen på himlen. Stjernerne glimtede klart og hunn kunne få øje på cassiopeia. "Vil du med ud og lave spøg med fremmede mennesker?" Spurgte hun glad og rejste sig hurtigt op.

Alex stirrede forundret på hende. Der var et eller andet over hende, som han godt kunne lide. Hun var hardcore og udadvendt. Ikke ligesom hans sidste kæreste, som havde taget røven på ham. På grund af det, var han begyndt at tvivle på kærligheden. Han var ihvertfald bang for at blive såret igen.
"Tjooh... Det kunne vi vel godt" Sagde han, rejste sig op og smilede til hende. Alex vidste lige hvem de skulle drille. Han tog Dafnie i hånden og begyndte at løbe med hende, for at drille hende lidt. Folk lå sikkert og sov sødt i deres senge lige nu, derfor var der størrer grund til at ringe på deres døre og løbe igen.

Dafnie fik et chok, da Alex lige pludselig løb med hende. Hun fulgte med så godt hun kunne. Det føltes varmt at han havde taget hendes hånd. Hun den frie hånd og til hendes hoved og rettede på sit hår, mens de løb fik hun det nemlig i ansigtet. Men fordi hun skulle rette hår, var hun uopmærksom og kom til at snuble over en gren og væltede lige ind i Alex. De faldt begge til jorden og hun landede ovenpå ham. Fortumlet kiggede hun på ham. De lå meget tæt.
"Undskyld jeg er rimelig klodset" sagde hun og rødmede lidt. "Du slog dig vel ikke?" spurgte hun oprigtig ked af det.

Will ledte efter sin søster, havde gået rundt i meget lang tid, da han så hende med en... En anden fyr. Stilte sig op af væggen og stirrede på hende under held hendes samtale med denne fremmede. Fnøs kort over at se hende ryge lidt af en cigaret.
Da han så dem løbe, løb han ind foran dem og kiggede roligt på denne fyr og smilede så til Dafnie.
"undskyld, men hvem er du?" spurgte han roligt og tørrede sin hånd gennem sit hår og rettede lidt på den røde skjorte. Dafnie vidste godt at hvis hun ikke kom over til ham, så ville han blive virkelig sur på hende og det vidste hun godt.
"mit navn er Will" sagde han roligt og smilede lidt stift til ham. To så sin søsters arm og hev hende op og stå ved siden af sig. Holdte hende tæt til sig og nussede hendes hår blidt. "hvad laver du dig her ude?" spurgte han venligt