S: parken.
T: efter skoletid hos dem.
O: ingen.
V: varmt, men ikke alt for meget.

Det var midten af Maj måned og Homiki sad ude på en træstamme og rokker kedede sig. Homiki havde set en pige Charina, som hun havde hørt gennem Nevrax, så havde snakket engang imellem med hende og de havde faktisk hygget sig lidt, selvo de var to modsætninger af hinanden. Hun havde fået af vide at Charina var Nevrax gamle barndomsven og kæreste, så en lille vrede var boblet op i hende, da hun havde fundet ud af det, men Charina havde forklaret at der intet havde været i det og hun elskede en helt anden person og Homiki havde så fået hele historien, så hun kunne forstå noget af det, men det var stadig en smulle forvirret.
Sad med en lille lilla blomst i hånden og snurrede den frem og tilbage mellem sine fingre, sad og ventede lidt på Charina lige nu, da de havde snakket om at de skulle mødes lige nu, men Homiki var kommet virkelig tideligt, da hun ikke kunne fordrage at være sent på den eller ubehøvlet og for pige som hende var timing alt og vigtigt.

"Èn... to... tre... fire!" Blev der højlydt råbt til danserne som var del i en musikvideo... Nevrax deriblandt. Videoen blev optaget forskellige steder men lige nu lavede de den del hvor de stod i parken. Nevrax var meget let påklædt og stod en hel del ud end de andre dansere. Han var klædt i en kridhvid letsiddende skjorte som gav godt udsyn til hans veltrænende overkrop. Hans tatoveringer og fødselsmærke var malet over med make-up. Nevrax havde også en masse tingel-tangel på som klirrede ved hvert dansetrin han lavede. Nevrax nød at danse og var helt klart bedre til det end de andre.
Det var et sidejob som Nevrax havde foruden at spille cello til kendisers fester og koncerter. Han tjente godt på det og lavede ellers lidt af et navn for sig selv i danseverdnen. Det var næsten sådan at til tider at hans manager ikke kunne følge med. Men han klarede det utroligt godt taget betragtning af hans unge alder på 22.
"Alle sammen tag en kort pause!" Nevrax var forpustet og hans manager kom straks over til ham med en flaske vand. Ikke fordi det var det som han trængte til... han ville have blod.
"Nevrax... kom med mig..." Nevrax manager Adrian vidste godt at Nevrax var vampyr. Adrian førte Nevrax et sted hen hvor der ingen mennesker var eller i alt fald ikke kom så tit. Adrian løsnede sit slips henne ved et træ og kort tid efter at han havde blottet sin hals havde Nevrax boret sine tænder i den.

Charina kom listende afsted. Hun havde en hvid skjorte på og grønne militærbukser på. Tøjet var nu stort, da hun ikke ville vise hvor tynd hun var blevet, men Homiki havde aftalt med hende at de skulle mødes.
Forsigtigt så hun at der var dansere og fandt hurtigt Nevrax og et lille smil kom frem. Hendes barndomsven stod og dansede, totalt fedt for ham, han var jo også skide god til det. Charina havde trænet meget i at gå på tåspidser i et helt døgn, så listede lidt videre og fulgte Nevrax. Stirrede så overrasket på Nevrax, da han bed en dreng. Homiki havde jo snakket om hvor meget de to elskede hinanden. så hvorfor fanden lignede han en homoseksuel lige nu?
Charina var kold lige nu, trampede forbi ham og denne anden dreng og stoppede op ved dem. "goddag Nevrax" sagde hun blot og blottede sine tænder i en snerren for denne anden dreng. Gik så videre hen mod Homiki og var skide gal på Nevrax. Hvor kunne han gøre det mod hende og da de havde været sammen, havde han så også bidt dene dreng? Charina kunne ikke selv tro på hvad hun havde set, men smilede til Homiki og satte sig ved siden af hende med et grin. "Hva så? Går det bedre?" spurgte hun venligt og rettede på sin hestehale.

// Søde det er altså en mand han bider... det står der også //

Nevrax kiggede overrasket op da han hørte en velkendt snerren.
"Charina...!" sagde han storsmilende men det forsvandt hurtigt da han så hendes ansigtsudtryk. Hun troede vel ikke...? Eller jo det så det faktisk ud til at hun gjorde hvilket Nevrax syntes på en måde var rigtig sødt. Nevrax slikkede Adrians sår og han faldt derefter til jorden. Klart manden havde lige fået tappet en del af sit blod.
"Få dig noget at spise Adrian... jeg går lige over til min veninde i mellem tiden." sagde han og skyndte sig efter Charina. Nevrax stoppede da op midt i det hele da han så hvem Charina snakkede med. Det var ingen anden end hans elskede Homiki!
"Amado...!" råbte han på lang afstand og farede hen til dem. Han var overlykkelig over at se sin kæreste. Det var dog mærkeligt at hans eks også var der men kun mere akavet for Homiki end ham selv. Charina ville nemlig altid specielt sted i hans hjerte. Uanset om hun hadede ham eller ej eller hvem end han var sammen med.
"Hey i to hvad laver man mon på en skøn dag som denne?" sagde han med et kæmpe smil på læben. Det forsvandt dog hurtigt da han lagde mere mærke til Charinas figur.
Hun var blevet tyndere end sidst han så hende.

// Amado...! = Min elskede! //

Homiki hvinede stort over at se Charina, da hun havde været dybt inde i sine tanker. Sparng på hende og gav hende et kæmpe knus og vuggede hende blidt i sin favn. Grinede så lidt over hende og rystede opgivende på hoved.
"meget bedre takket være dig." nåede hun lige at sige inden hende NEVRAX kom! Smilede så charmerende på ham og skubbede hoved lidt tilbage. "prøver at overtale min veninde Charina til at tage på og gå i pænt tøj" forklarede hun og kiggede alvorligt på Charina. Da hun selv havde en kort nederdel på, men høje støvler, så hun næsten stod på tåspidser og en sort nedringet bluse.
"seriøst Nevrax du må hjælpe, vi har snakket sammen hele tiden og på en uge har hun tabt 4 kilo!" sukkede hun og krammede Charina ind til sig. "Men jeg er sgu glad for den medicin du gav mig Charina, den har virkelig hjulpet" sagde hun så venlift og kyssede hende på panden. Fuldkommen ligeglad med at Nevrax så det. "Og nej du kan ikke skjule det med at gå i det store tøj, det gør dig bare tyndere." sukkede hun lidt opgivende, men med et smil på læben..

Nevrax placerede sine hænder i baglommen på hans bukser og smilte bare til dem begge. Hvem kunne have haft vidst at hans kæreste ville gå hen og blive bedste venner med hans barndomsveninde. Nevrax havde troet at hun ville blive vildt jaloux til at starte med men han havde vidst taget gruligt fejl. Uvidne havde Nevrax fået en smule af Adrians blod på den hvide skjorte. Ikke så smart endda men det var nok sket fordi Charina havde overrasket ham. Nevrax gik helt hen og kyssede Homiki på panden.
"Det var godt min skat... tro mig jeg skal nok have fået påført hende nogle kilo... selvfølgelig med hjælp af min kære bror Jaylan." sagde han drilsk og blinkede til Charina. Hvis der var nogen som var god til at overtale folk så var det Jaylan... som faktisk ikke havde mødt Homiki endnu. Det skulle ellers nok blive noget af en oplevelse. Nevrax grinte en smule ved tanken.

Charina grinede og krammede glad igen. "Homikiiiiiii" grinede hun stort og smilede venligt til hende. Sad under hele samtalen og stirrede på Homiki, da hun kunne mærke at Nevrax gloede på hende, hvad der var monster pinligt. Ville helst løbe hurtigt væk fra ham, især nu da hun troede at han var homoseksuel.
Kiggede ned af sig selv. "Jamen... Jamen... jeg kan godt lide det her tøj... Desuden har jeg ikke tid til at spise og skal nå meget, som fx DIN medicin Homiki" drillede hun og så lidt strengt på hende nu, men ændrede det hurtigt til en latter. "Nej ikke Jaylan, din storebror stopper jo maden i mig så og så blever jeg monster tyk" peb hun selvom indbenene var meget tydeligt og hendes sorte rander var blevet lidt mere sorte. Armene var blevet mindre og hun lignede kun knogler. "Jeg er altså ikke blevet tyndere." brokkede hun sig. Hev maven ind og hev i blusen, så man tydeligt kunne se ribbenene. Kiggede så underende på Nevrax. "Hvem var den fyr?" spurgte hun og slap blusen.

Nevrax spærrede øjnene en smule op. Han kendte kun Charina alt for godt for at vide hvad hun tænkte. Nevrax tog sig til ansigtet og begyndte at grine så der kom tårer frem. Hun var altså alt for kær. Alex havde bare at tage sig godt af hende hvilket ikke så sådan ud taget i betragtning af hvor tynd hun var. Men hun elskede ham og han lige så hvilket var vigtigt.
"Charina hvad er det ikke du tænker om mig... har jeg måske ikke en skøn kæreste som kan betragtes som en rigtig kvinde?" spurgte han drillende og prikkede hende i panden mens han stadigvæk smågrinte.
"Adrian er skam intet andet end min manager... godt nok er jeg både til kvinder såvel som mænd. Adrian er dog og bliver aldrig mere end bare en ven... en rigtig god ven som endda tilbyder mig sit blod når jeg har brug for det." sagde han meget seriøst. Adrian havde nemlig også sin egen kæreste som var noget af et vidunder. Han ville være et kæmpe fjols for at give hende op for Nevrax. Det var også derfor at Nevrax bad ham om at tage ferie med hende en gang imellem. Ingen forhold skulle mere gå i opløsning på grund af Nevrax.

Homiki grinede af hende. "ikke noget jamen Charina, uanset om du laver min medicin eller ej så skal du spise!" sagde hun meget strengt og kiggede alvorligt på Charina, tog så noget mad frem og rakte det til hende." spis og det er luge med det samme! Jeg er den ældste, så gør hvad jeg siger" grinede hun og kiggede så undrende på Nevrax. "har du en storebror? Hvorfor har jeg ikke hørt om ham før nu?" spurgte hun og var stadig lidt mistænksom efter at have fået af vide at han skulle tvangsgiftes med en anden.
Kiggede så lidt undrende på ham, da han begyndte at snakke om en kæreste. "Nevrax hvem snakker du om?" spurgte hun lidt undrende og følte sig lidt som Charina lige nu. Stirrede så undrende på de to. "sig mig troede du at han havde en dreng som kæreste? Hvor er du kær Charina" grinede hun blidt og kyssede hende på kinden. Charina var faktisk begyndt at stoppe med at rødme når Homiki gjorde det, så det var totalt fedt.
"to ting til jer to. 1: Nevrax er du biseksuel? 2: hvem er den person som Charina stresser så meget over?" spurgte hun undrende og kiggede skiftevis på dem.

Nu blev Nevrax selv en smule forvirret og indså nu også at han havde en hel del at forklarer. Nevrax kradsede sig i baghovedet og satte sig på jorden. Han lukkede øjnene og sukkede en smule.
"Ja min storebror Jaylan som også er Charinas barndomsven lever i spanien. Der blev vi begge født og der opvoksede vi indtil vi for år tilbage flyttede hertil. Du har ikke hørt om ham fordi jeg ikke har nævnt ham for dig før." Nevrax havde bare aldrig lige tænkt på at nævne sin familie overfor Homiki. Ikke at det var med vilje han troede bare ikke at hun ville være interesserede i dem. Han snakkede heller ikke meget om dem da de ikke var så vildt populære blandt andre vampyrer. Eller rettelse fuldblodsvampyrer. Nevrax havde så af den grund skiftede efternavn så han ikke ville skaffe dem i problemer. I virkeligheden var hans rigtige efternavn Contez. De Brux var efternavnet på hans bedste vens familie som alligevel havde så mange medlemmer at man ikke kunne holde styr på dem. Nevrax smilede en smule akavet af Homikis spørgsmål angående hans seksualitet.
"Øhh... det... " sagde han nervøst og stirrede ned i jorden. Han skammede sig ikke over det men det var et underligt emne at komme ind på. Man spurgte vel heller ikke grunden til at man var hetroseksuel.
"Ligsom nogen er hetro og homoseksuelle så er jeg biseksuel. Det er ikke det vildt store som ligger bag det. Sådan er jeg bare og har altid været så længe jeg husker." sagde han lidt mere smilende. Nevrax var ikke sikker på at det her var noget som Charina vidste. Det burde hun enlig med mindre hun havde glemt det. Nevrax rejste sig op igen for at svare på det andet spørgsmål hvilket han intet havde imod at svare.
"Fyren fra før var skam ingen anden end min manager og min gode ven. Til tider en mellemsnack for at holde lysterne til blod væk. Hvilket var det som Charina så for lidt siden."

Charina smilede stort til Nevrax. Han var fanfget nu af sin kæreste og barndomsveninde! HA carma havde vendt sig om. "Du må meget undskylde Nevrax... Du har jo bare fortalt mig at du var bi, så jeg tænkte ikke så meget mere om det." grinede hun blidt. Kiggede så lidt opgivende på den mad Homiki rakte hende. Sukkede over det og spiste så den mad, men væmmes ved den, da lysten for mad ikke var stor. Beklager, men hvis jeg spiser mere eller bare lugter til den kaster jeg op" forklarede hun og vrængede næse af den og lagde rakte den til Nevrax, da de var mindre åd de jo af hinandens mad, så hun havde ikke noget problem med det overhoved.
"Nevrax hun spurgte hvem din lækre kæreste var og du svarede ikke" grinede hun og stirrede undrende på Homiki og kyssede hende på panden. "seriøst det er mærkeligt, nu da vi begge kender Nevrax" mumlede hun og smilede stort over Nevrax. Begyndte faktisk at grine blidt over ham og rystede på hoved. "Nej kære Nevrax hun snakker om Alex" forklarede hun og smilede så til Homiki. "en fyr Nevrax har råbt af og kastet en spand vand på" imens hun snakkede kiggede hun olmt på Nevrax, for at vise at hun ikke ´just var glad for det han havde gjort, men kom hele tiden i tanke om at han havde råbt at Charina var hans store kærlighed, men de var jo blot venner nu, da Homiki havde taget hendes plads i hans hjerte nu.

Nevrax storsmilede og klappede Charina på hovedet. Hun havde skam mere end bare hørt ham sige det. Hvis han ikke huskede helt galt så havde hun skam også set det i action. Hun kunne måske også bare troet at det havde været en pige dengang for mange år tilbage. Han smilede ved tanken om mindet med lille nysgerrige Charina med små fine rottehaler og iført sin lille natkjole med blonder. Det havde været en kold aften og Nevrax havde kedet sig. Det var mens Nevrax havde overnattet hjemme hos Charina og han havde fundet én af hendes tjenere særdeles spændende. Hun havde sikkert fortrængt det. Nevrax tog imod hendes mad og tog en kæmpe bid af den. Ligesom i gamle dage men det var som regel Jaylan som nåede at fortærrer den hele. Nu var han her heldigvis ikke til at tage den fra ham. Nevrax spærrede øjnene en smule op af det som Charina havde sagt. *Lækre kæreste...? Øh var det lige seriøst Homiki som spurgte MIG om det?* tænkte Nevrax for sig selv. Uden at sige noget pegede han bare over på Homiki.

Homiki fik sørget for at Charinas kys blev på kinden i stedet for panden. Grinede så blidt af hende, da hun virkelig var så sød. Hun kunne godt forstå at Nevrax var hendes veninde. "Narh... vi har begge bare god smag hvad andgår drenge" grinede hun blidt og stirrede opgivende på dem begge to. "Nevrax skat hun skal selv spise det, hun kan jo dø af sult på et tidspunkt!" forklarede hun strengt, men vidste godt at han havde sin egen frie vilje til at gøre ting, så hun kunne ikke stoppe det overhoved.
"nårh..." grinede hun og kløede sig lidt i nakken, da hun fandt ud af at det var hende som han havde snakket om og ikke en anden person.
Stirrede så overrasket på Charina. "ei seriøst er det totalt lækre Alex du har haft et forhold med!" spurgre hun lettere overrasket over Charina. "sådan min kære og Nevrax tag det ikke personligt vel? du er jo min eneste ene" sagde hun venligt og kyssede ham på panden med et smil.

Nevrax var lige ved at kløjes i sin mad over Homikis kommentar. *HELT ÆRLIGT...!* tænkte han og bankede sig selv på brystkassen for at få det ud som havde sat sig i vejen for hans luftrør. Det var lidt svært at tage det personligt da det mindede ham om det som var sket. Lige det at Alex havde blandet sig og stjålet Charinas hjerte lige foran snotten på ham. Lige da han havde troet at hendes hjerte havde tilhørt Nevrax. Han kunne godt gå med til at Alex så godt ud men ikke lige det at kommentaren kom fra hans nuværende kæreste. Nevrax spillede bare fornærmet som et lille barn i stedet for og åd resten af maden. Slikkede derefter sine fingrer rene bagefter. Lige pludselig kunne han høre Adrian komme løbende hen imod dem. Han så stadig lidt bleg ud efter blodtabet fra før men han så ud til at have fået en masse af spise.
"Nevrax vi begynder igen..." sagde han prustende da han var nået helt hen til dem igen. Adrian lugtede stadig lidt af blod men han havde skjult det godt og han havde forbundet det sted Nevrax havde bidt. Nevrax nikkede, smilte og vendte sig imod pigerne.
"Har i lyst til at se på?" spurgte han og afventede bare deres svar. Adrian så ud til at føle sig en smule utilpas. Mest af alt fordi han godt vidste hvad de var og Charina havde ikke virket særlig glad for ham.

Charina grinede stort over Nevrax og Homiki. "Pas på hvad du siger til Nevrax om Alex, de er ikke ligefrem de bedste venner" forklarede hun og nussede blidt hans skulder og gav den så et lille bitte klem. "Rolig nu Nevrax... Homiki for sgu ikke lov til at få ham alligevel, Desuden, så laver hun ikke andet end at kæfte op om hvor dejlig du er" grinede hun og sukkede lidt over Homiki.
Da denne mand kom hen til hende rødmede Charina stort. Vinkede så lidt genert og rakte hånden frem til ham og nejede. "du må undskylde den måde jeg var over for dig, jeg misforstod det vare" sagde hun lidt forlegent og kløede sig lidt i nakken og grinede lidt genert. Smilede så til <Nevrax. "Homiki får ikke lov til at sige nej, så ja det gør vi da!" grinede hun og hoppede blidt i glæde op i luften, så kan vi jo også snakke om drenge og dig imens ikke Homiki" grinede hun og blinkede til hende.