S: På stole ved rektors kontor.
T: efter skole.
O: sekreter.
V: sort himmel.

Mirianne sad og tippede lidt med sine tær, der var inde i hendes hvide ballarinaer med sort mønster på, hun var lidt nervøs, så hendes hjerte hoppede også ureglmæssigt, under hendes hvide bluse og man kunne se på hendes slips at hendes vertrækning heller ikke var sørligt reglmæssigt. Hun sad og flettede sine fingre monster meget, da hun kunne vride dem rundt, som om det bare var gummi. Hvis hun ikke flettede finger, sad hun og rettede på sin sorte nederdel eller hendes hestehale og gjorde at pænt, selvom det klædte hende mere med løst hår, end sat hår.
Hun havde haft mærkelige drømme og tanker på det seneste og syntes ikke at det var helt normalt. Altså hendes drømme og tanker. Hun følte at denne skole havde ændret meget på hende, så det var jo skod. Hendes værger ville ikke kunne lide det.
Mirianne var ved at blive skør over sekreteren sad og tryggede på knapperne og lavede alle de mærkelige lyde, så man kunne blive helt skør af det! Gid nogen gad og afbryde dette skod!

Rundt på kontoret havde Varkas gået og snuset rundt. Han havde læst de forskellige elevers journaler og havde gemt Charinas i sin bukserlomme. Han havde bar overkrop og faktisk kun sorte, lange bukser, der sad rigtig godt på ham. Varkas havde en lækker krop og en super hudfarve. I sandhed var han alle pigers drømmeprins. Men han havde jo også sine dyster hemmeligheder. Varkas var ikke kommet tilbage fra sit fængsel, for at være rektor. Nej han var kommet for at styre verden. Denne kvinde Vieva havde tilbudt ham meget. Hun var en stærk allieredet, men kunne sagtens knækkes, hvis der blev behov for det.
Efter han havde fået hvad han søgte, gik han hen til døren, åbnede den og fik øje på en blond pige. Hurtigt smilede han et charmerende smil til hende og satte sig på hug, så de var i øjnhøjde.
"Og hvad laver en smuk pige som dig her?" Sprugte han nonchalant og ganske forførende. Hans øjne var dybe og sexede.

Mirianne var så småt ved at rive huden af sine fingre, i bar nervøsitet. Hun hadede at vente på at kunne komme ind til Vieva. Hun ville snakke med hende omgående, men sekrateren nægtede at lade hende komme ind til hende, hvad der var virkelig irriterende, da hun også blev truet af hende. Virkelig sødt gjort.
Mirianne gipsede stort, da der pludselig stod en person foran hende og snakkede til ham, og især fordi det var en lækker mand, som man dånede over.
"um... Jeg venter på Vievas tilladelse til at snakke med hende." sagde hun en smule flovt, og lagde mærke til at hun havde re

Fortsættelse.... Revet huden op, så der stod lidt blod ud af dem. Kvinderne blussede lidt op, og hun var nødt til at kigge langt væk fra ham....