S: Gangene
T: Omkring frokosttid
O: Elever
V: Måneskin i aften
P: Skoleuniform


Folk passerede ham uden et ord. De ænsede ham næsten ikke. Han så også en del mindre ud, når han sad på gulvet lænet op ad væggen. Men ville det være så svært at bukke sig ned og tale til ham? Det var hårde tider ingen tvivl, men alligevel burde folk kunne stoppe op. Tænke sig om. Skønt ingen gjorde det. Dimitri var væk, Alex var væk, Sececurity var væk, Ree var væk.... Alle forlod ham. Den eneste der aldrig lod ham i stikken var Vieva. Hun havde lovet at hjælpe ham og at han aldrig mere skulle være alene igen.
"J-jeg troede bare aldrig at jeg skulle blive kysset." Sececuritys stemme genlød i Emmetts hoved. "Du er den lækreste fyr på hele skolen! Hvordan .... skulle jeg overhoved tro at jeg havde en chance hos dig?" Måske havde han valgt forkert?
Det var der ikke tid at tænke på! Emmettt tog sin mobil frem og bladrede lidt rundt i sine notater.
"Anden verdenkrig, Leonardo, Ninja Turtles, Ko og kylling Sece..." Så tav han. Havde fundet den note med Sececuritys navn og værelses nummer...

//LOL hvor skrev jeg meget//

Påklædning: Sort formel servitrise ligende bluse, med hvidt opridts om hendes ret store bryster, og et fint bånd om hendes hals. Runde lilla øreringe. En stor sløjfe i hendes hestehale. Lilla lårkort skørt og nogle store støvler med rigelig hæl. Et lille bånd om hendes højre ben.

Mens hun gik var der en spændings tavshed. Nogen troede hun ville gå hen og spørge hvad de skulle i aftens med de der frække blik i øjnene. Men hun gik bare. Hun gik blot og dagdrømte. Ingen kunne forudsige hvad denne rødtop kunne finde på at gøre. Hendes lære var næsten dejset om da hun havde svaret på et spørgsmål, men beherskede sig. De to drenge der havde siddet ved siden af hende havde virkelig taget på hende. Den ene havde nusset hendes tynde lår hvor efter han tog hende i skridtet, som kun var blevet rørt med hånden af hendes bedsteven, den anden havde nusset hende på hendes svaje ryg, hvorefter han havde snoet sin arm rundt om hende og ravet hende på hendes bryster, som der var ret så meget af. Drengen der sad bag hende havde prøvet at stikke en finger op i hendes velformede røv. Men Alexandrine havde ikke ladet sig blive ukoncentreret, hun fortsatte timen med sin fulde koncentration. Der skulle ret så meget til før hun blev distraheret.
Alexandrine havde sine smukke brune øjne lukkede og gik blot med benene nede ved jorden. Og ved det... Faldt hun. Der var en der havde siddet på gulvet og havde blot spærret for hendes lange ben, så hun ikke kunne komme andre steder end ned.
Stødet fra gulvet var hårdt. I sær for hendes enorme bryster. Det eneste hun havde slået var hendes bryster, de to faldet. Dog i faldet havde hendes lilla skørt fløjet sig en tur hen over hendes fine røv og viste nu hendes sorte trusser.
Men fordi hun var faldet så hårdt tog det hende noget tid at vende sig om. Men da hun endelig vendte sig om så hun en masse der stirrede. De lignede at næsten dem alle sammen var blevet liderlige.
Men Alexandrine var ikke den der blev pinlig berørt over at nogen havde set hendes røv. Hun var stolt over sin krop og smilede derfor, på en udforende måde. Hun kiggede roligt rundt med sine rødbrune øjne og så en blond dreng som havde taget benene væk under hende.

Hvorfor? Hvorfor føltes hans hjerte som et uendeligt tomrum. Koldt. Dystert. Mørkt. Der var ingenting. Dem han elskede havde forladt ham. Ladt ham i stikken. Forrådt, forfærdet og forgængelig følte han sig. Lille bitte og af ingen betydning. Homiki. Hendes ansigtstræk var let genkendelige og han savnede hende virkelig. Bare tanken om hende gjorde ham syg af jalousi.
Emmetts tankestrøm blev hurtigt afbrudt, da en pige snublede over hans ben. Han stirrede bare dumt på hende og tog ikke notis af hendes alt for liflige skørte. Hvorfor havde hun dog ikke skoleuniform på? Hun var garanteret ny.
"Se hvor du går Barbie" Sagde han ligefrem og neutralt. Han følte ikke at han havde brug for en ny veninde, men man kan jo blive overrasket med tiden.
Pigen havde nogle flotte rødbrune øjne. Hendes forme lagde han ikke mærke til. Homikis var større. Helt klart større. Vievas var større. Helt klart større. Hvem kunne han ellers sammenligne med? Selvom han var biseksuel, hældede han mest over i den multiseksuelle side. Nogle yndede at kalde ham metroseksuel, fordi han var lidt af et fjollehovedet og aldrig sagde nej til et spejl. Pling, Emmett havde fået en sms. Han kiggede ned på mobilen og læste højt:''Hej Emse hjerte, har du min grundbog for ynglinge? Fik det af vide af Zeus gladsmiley, hilsen Celin" hvorfor han læste højt, vidste han ikke.
"Hej Celin, Zeus lyver. Jeg så Adi med den lige før. P.S. Jeg har lånt Bikes sløjfe til Snowball" Snakkede han højt, imens han svarede det samme som han sagde og trykkede på send.

//Sorry mit svar... Kan VIRKELIG ikke skrive noget der er længere D: //

Alexandrine kiggede lidt rundt og rejste sig så op.
”Det må De undskylde,” svarede hun blot stille og roligt og bukkede en anelse for ham. Hun gik hen mod ham og satte sig på hug ved siden af ham, ”Må jeg vide hvad De hedder, Hr.?” spurgte hun med sit hoved mod hans og forsøgte at få øjenkontakt.

Hvis hun havde forsøgt at få øjnkontakt, havde det i hvert fald virket. De havde øjnkontakt. Emmetts brune øjne, hvilede betryggende i hendes. Men ellers viste ham ikke nogen tegn på følelser.
"Lad det nu ligge" Smilede han blot. "Mit navn? Simpelt! Emmett Noah Johansen og deres min skønne frøken?" Spurgte han, men hverken forførende eller optimistisk.

//Skrevet fra mobil//

Alexandrine smilede fornøjet. Glad for at han ikke kaldte hende det samme som et kendt stykke legetøj, som han havde gjort tidligere. Hun var også glad for at han lod det ligge det med at hun faldt over hans ben.
"Dejligt at møde dig Hr. Emmet" svarede hun først med en venlig præsentation.
"Mit navn er Alexandrine Rose Dragomir," præsenterede hun sig selv med et venligt smil.

Emmett smilede blot og lænede sig afslappende tilbage.
"Nårh nårh skattepige. Sikket et smukt navn, til en endnu smukkere pige. Hvis jeg ikke allerede var lykkeligt gift med Lyon, så skulle jeg vise dig mine evener" Svarede han og grinte let af det.
Emmett grab hendes hånd og kyssede den.

Alexandrine rødmede. Det var enlig en rigtig sød kompliment! Da han begyndte at snakke om en Lyon begyndte hun at undre sig, hvem var denne Lyon? Men det var altid noget at han gerne ville vise hans evner. Hun smilede.
”Kan De da ikke vise deres særlige evner alligevel, eller er det dybt udelukket?” spurgte hun undrende, hun var frisk på alt. Alt simpelthen! Hun smilede stort.
Menneskemængden var begyndt at falde. Der var næsten ingen,
Da han greb hendes hånd begyndte hun at smile forførende og charmerende. Hun lod den anden hånd krumme lidt og dække lidt for munden.
”Jeg har vel også nogle værktøjer De må kigge på hvis de ønsker?” spurgte hun og smilede frækt.

Emmett blinkede med det ene øje og lod sin finger glide fra hendes skulder til hendes hånd. Han lænede sig over mod hende og kyssede hende intimt på halsen. Hans ene hånd sneg sig til hendes lår.
"Ikke mange tør være ''genstand'' for mig. De syntes jeg er en voldsom elsker. Hvad med dem Rose? Er du typen der bliver skræmt af dyrisk seksuel adfærd?" Hans stemme var dyb og forførende. Emmett havde mange personligheder. Hurtigt kunne han skifte fra dyster til seksuel eller fra glad til magtgal. De fleste undgik ham blindt, især fordi de fandt ham voldsomt seksuelt anlagt. Men måske var Emmett bare bygget sådan. Han lagde an på alt der havde en puls.

Alexandrine strakte automatisk sin hals da han kyssede hende på halsen. Da hans hån sneg sig over til hendes løftede hun det langsomt op mod hans side.
Alexandrine rystede blidt på hovedet, ”Nej da,” hviskede hun stille til hans øre. Hvis det skulle være helt rigtig, var hun ligeglad med om det var voldsomt eller roligt. ”Dyrisk seksuel adfærd skræmmer mig over hovedet ikke,” tilføjede hun og bed blidt i hans øreflip. Hendes over kæmpe barm var allerede en del op af ham. Hendes ene hånd gled ned langs hans side og om bag til hans røv og grab godt fat.

Emmett lagde hende ned på gangens hårde gulv. Han kærtegnede først hendes ansigt, så hendes hals og til sidst hendes arme og hænder. Han smilede forførende til hende og kyssede hende imellem kravebenene og i kavalergangen. Emmett pressede sin krop mod hendes og bed fast i sløjfen om hendes hals.
"Syntes du virkelig vi skal gøre det på gangen? Jeg er ligeglad om der er publikum på, det er mere med lærerne og rektoren?" Hviskede han ophidset. Folk kunne jo bare lade være med at kigge på. Det de gjorde var kun normalt.

Emmetts tæt hed gjorde hende varm. Hun smilede bredt. Hendes øjne var lukket, ”Vi kan gå ind til dig,” svarede hun ham med et charmerende stemme.
Hun smilede bredt. Det er jo mest normalt at gøre det på et værelse. Men det var normalt uanset hvor man gjorde det... Hun ville helt klart komme til at bruge en hel del privat liv med ham. Han var bare perfekt. Hun lagde sine arme om ham og havde engenlig bare lyst til at gøre det lige nu... Men hvis klokken ringede... Arrh.. Det gjorde den først om en halv time eller sådan noget! Hun stønnede blidt og lod forsigtig sine hænder glide ind under hans bluse.

//Laver timescape //