S: Biblioteket
T: Midnat
O: Mange pige elever
V: Klar nattehimmel
P: Praktisk lærertøj


Dimitri sad på en stol med en bog i hånden. Rundt om ham sad en masse pige elever. Deres øjne var fyldt med hengivenhed og begær. De flirtede med ham eller sendteb ham uskyldige blikket. Bogen som Dimitri havde i hånden var en der handlede om Shakespeare. Med sin blide stemme resiterede han fra Romeo og julie.
"Oh Julie mit hjertes glans, mit livs dans" Resiterede han højt med sin dybe stemme. Det var ikke fordi han lod sig påvirke af al den opmærksomhed han fik. Han kunne ikke gøre for det. Pigerne sværmede om ham som fluer.

Charina listede forsigtigt ind i Biblioteket og opdagede til sin store forbløffelse at der var ne ung herre og en masse yngere piger omkring ham. *Skolens mest betragtede fyr* Tænkte hun og fik kuldegysninger. ved tanken. Sådan nogle fyrre havde altid været noget af det værste Charina vidste. Hun gik langsomt hen mod bøgerne hvor der stod "Fantasi" på reolen. Charina kiggede Nysgerigt på alle de bøger der var.

Ree var også inde på biblioteket. Hun skulle over til fantasi-hylden og sætte nogle bøger på plads, men hun havde rimelig travlt med at stirre på Dimitri og kom ved et uheld til at gå ind i Charina. Ree faldt på halen og kom tilbage til virkeligheden. Hun opdagde at hun havde gået ind i Charina.
"Ej det må du undskylde" Sagde hun ked af det og håbede at Charina ikke blev sur.

Nogen var gået ind i Charina og hun havde slået hoved ind i bogreolen og spidsen endda. Charina kiggede op og så på en pige. Hun så bange ud og som om hun ikke helt vidste hvad der skulle ske. Charinas blik blev slørret, hun tog hånden op til hoved og svejede lidt. Synet blev slørret og ting blev til klatter. Efter lidt tid genfandt Charina sig selv. "Det er helt okai." sagde hun. "Der skete jo ikke noget." Charina smilede blidt til hende. Faktisk løj hun. Hun kunne mærke på baghoved at der var kommet en flænge så det blødte en smule. *Det nytter ikke noget at gøre hende mere nervøs end hun er.* Tænkte Charina og gemte åbningen i sin hånd så det lignede at hunbare ville virke beroligende.

Dimtri fik øje på to pige, som var gået ind i hinanden. Han klappede bogen sammen og lagde den ned på bordet. Hurtigt var han henne ved de to elever. Han rakte en hånd ud til hver af pigerne.
"Jeg håber ikke at i slog jer?" Spurgte han formelt og smilede til dem begge.

Ree fik røde kinder og rakte instinktivt ud efter Dimitris hånd. med hans hjælp fik hun rejst sig op og børstede lidt skidt og møg af sin skoleuniform.
"Tak for hjælpen... Dimitri" smilede hun hengiven og kærligt til ham. I baggrunden kunne hun høre at de andre piger blev jaloux og begyndte at hviske tiske. Ree fik lige akkurat hørt at en af pigerne sagde:"Hun gjorde det med vilje, så Dimitri ville hjælpe hende." Ree blev lidt forlegen og tog hurtigt blikket fra Dimitri.

Charina tog sig med begge hænder til hoved og knugede det sammen. Smerten var blevet stor nu og det gjode ret ondt. Hun kiggede på lærens hånd som Ree havde kaldt demitri. Men altså læren og ikke hans hånd, det ville være for dumt. Hun lagde ryggen op af reolen og møvede sig op og stå, hun ville helst ikke have hjælp da de andre piger så surre på ree over at havde taget imod hans hånd. Charina kiggede på Ree. "er du okai?" spurgte hun forsigtigt og krymede sig lidt sammen. Det gjorde hun når hun var nervøs eller bange.

Dimitri fik hjulpet pigen op at stå og betragtede hende let. Han kunne tydeligt se at hun var en meget køn pige. Faktisk galt det dem begge to. Begge var de meget smukke og unge. Dimitri lagde godt mærke til at han blev flirtet med. Hurtigt trak Dimitri sin hånd tilbage som var han blevet skoldet. Den ene af pigerne ønskede tydeligvis ikke hans hjælp.
"Nuvel" sagde han elegant, gik tilbage til flokken af piger og satte sig på sin stol igen. "Er der nogen af de damer, der ønsker et særligt sted citeret?"

Ree så efter Dimitri da han gik hen til sin plads. For pokker hvor var han elegant at se på. Han var ægte øjeguf. Hun rystede på hovedet og kom tilbage til virkeligheden.
"Øh øhm nej, jeg er okay. Hvad med dig?" svarede hun kort og hurtigt og kiggede på Dimitri ud af øjnkrogen, sammentidigt med at hun kiggede på Charina

Charina smilede svagt. "det går." sagde hun og rettede sig lidt op. "Jeg er bare lidt svimmel." Hendes hænder var stadig på baghoved og jo mere hun rettede sig op desto mere blev hun svimmel og sjajede til begge siger, som en dranker ville gøre. hun smilede roligt til Ree. Hun kunne tydeligvis godt lide denne Dimitri og fokuserede stadig på ham, selv om hun også godt ville hjælpe hende. Charina slap hoved og smerten blev en smule større. Hendes hænder havde lidt blod på sig, men det havde hun ikke opdaget. De hang bare ned af kroppen og belegligt nok lå den ene hånd sådan så dem over i dåneklubben kunne se det.

"Ååååh Dimitri hun bløder!" udbrød en af pigerne forarget som om det var det farligste i verden. Dimitri fik et lettere alvorligt udtryk i øjnene, fik rejst sig fra sin stol, fik lagt bogen på bordet og var hurtigt henne ved pigen med den blodige håndflade. Han fokuserede og hans stemme var stadig kontrolleret. Dimitri greb pigen under knæene og ved ryggen og bar løftede hende op.
"Er du okay? Jeg tror hellere vi må have dig her over, så jeg kan se på din skade" sagde med den reneste, mildeste stemme og et glimretrende udtryk i øjnene. Uden at eleven kunne nå at sige noget, bar Dimitri hende hen til et bord og lagde hende ned

Ree fik et chok og lagde hånden for hjertet. Hun kunne kun sidde som en forskræmt hundehvalp og kiggede på mens Dimitri bar på Charina.
"Åh Chari Chari jeg er sååååååå ked af det. Det må du uuuuuuundskylde" hendes stemme var gærdet og meget trist. Hendes øjne løb i vand. Hun havde såret en af hendes bedste venner

Charia satte sig hurtigt op på bordet... *Plejer man ikke sat gøre sådan noget hvis man er faldet ned fra stolen?* Tænkte hun og blev lidt smimmel. "Hey det er okai der er ikke sket noget." Hendes stemme rystede en smule og hun viftede forvirrende med hænderne. Charina hadede at blive båret på så hun var lidt sur på ham der Dimitri. Hun kiggede over på Ree. "Hey det er ikke din skyld at jeg er en klov." sagde hun og blinkede drilsk til Ree. Charina kiggede op på Dimitri og sagde så lidt surt. "Må jeg godt komme ned?" hun rystede lidt på hoved. Det var jo ikke slemt!

Dimitri kiggede alvorligt på hende.
"Hvad er der galt ved at jeg vil hjælpe?" spurgte han venligt, men en lille smule irriteret. For han ville jo bare hjælpe, så han blev måske lidt irriteret over at blive afvist. Dimitri lagde hånden på Ree's skulder og kiggede med et mildt udtryk på hende.
"Jeg tror hun prøver at sige at det er helt okay" sagde han trøstende og opmuntrende til hende.

Ree mærkede godt at de begge to prøvede at berolige hende. Men da hun så hørte at Charinas stemme rystede, var hun overhovedet ikke overbevidst. Ree mærkede Dimitris hånd på sin skulder og de trøstende og opmuntrende ord, der gjorde hende lettere til mode. Men indeni følte hun sig elendigt til pas som når man siger noget til nogen, men de så ikke svare og ignorere en.
"Jeg er altså stadig ked af det" mumlede hun lidt og så op med håbefulde øjne