S: Botaniklokalet
T: Efter botaniktimen er sluttet
O: Ingen bortset fra en masse planter
V: Solrigt og tørt
P: Indigo skjorte med sølmancheter, marineblå vest, sort stripet silkeslips og sorte bukser.

Lyon sad bag sit kateder og rettede opgaver som klassen havde fået for. Han sad og overstregede en masse med sin røde pen. Han lændte sig tilbage i sin stol med armene bag hovedet og sukkede dybt. Han havde haft den ulejelighed at tage over fra Frøken Bøgemose i botanik. Det var tydeligt at se på opgaverne hvilken indflydelse hun havde haft på eleverne. Lyon havde dog tænk sig at hæve gennemsnittet hvilket mange elever ikke var tilfredse med. De mente at han var for streng og ufølsom. Måske men det var hans job som lærer.
Lyon lukkede øjnene, puttede pennen i munden og indåndede den kølige brise som kom ind fra det åbne vindue. Han kiggede derefter ned på sit ur og sukkede.
"Hvornår mon Frøken Charina har tænkt sig at dukke op". Lyon var blevet bedt om at blive efter timen for at hjælpe en pige ved navn Charina og nu ventede han bare på hvornår hun ville komme.

Charinas knælange kjole fløj om benene på Charina. Håret flavrede bag hendes hoved, så hendes hals og hage kom mere til syne. Hun gik så hurtigt hun kunne uden at løbe på gangen, da det ville blive til eftersidning.
Nu stod hun ved døren og hev lidt af sit hår bag øret og trippede lidt i sine balarinasko og vidste ikke helt hvordan hun skulle præsentere sig. Charina tog en dyb indånding og bankede så på døren og åbnede den langsomt. "Undskyld forsinkelsen." Peb hun en smule spagt og lukkede døren bag sig og stod nu usikkert tæt op ad døren.
Nogle drenge havde besluttet sig for at komme op og slås, så hun måtte gå en omvej der var pænt lang, bare for at komme til eftertime overhoved!

Lyon tog pennen ud af munden og rettede sig op i stolen. Han observerede nu den pige som var trådt ind i lokalet som måtte være denne Charina. Hendes hår var i vildrede men ellers så hun ud til at være en fin pige. Han måtte antage at hun måtte have haft løbet da hun havde trukket heftigt efter vejret.
"Godt... De kunne... komme Frøken Charina... Hvis De... ville være så venlig" sagde han toneløst mens han pegede mod en af pladserne. Han var gået igang med atter at rette videre. Bare indtil at hun havde sat sig.

Charina sank tungt, smilede venligt til ham og nejede en smule og gik forsigtigt hen til en af pladserne. Entenligt havde hun mest lyst til at gå om på en af de bagerste sæder helt henne i et hjørne. Det var på sådan nogle pladser hun bedst kunne lide at sidde, men hun blev altid tvunget op på de foreste rækker.
Hun satte sig forsigtigt ned i midten og forest og følte sig ret ubehagelig. "Det må du undskylde." mumlede hun igen og kiggede ned i bordet, med det hele remme på bordet.

Den røde udstregningspen blev lagt væk og resten af opgaverne han havde siddet og rettet. Frem hev han så Charinas profil med hendes karekterer og kommentarer vedrørende botanik. Frøken Bøgemose havde ikke været særlig tilfreds med Charinas præsentationer i faget hvilkek man tydeligt kunne se.
"Det går ikke... så godt... vedrørende dine... evner i botanik. Det skal... vi nok... få styr på... Frøken." Lyon hev de opgaver frem som han havde tilberedt til Charina. Han ville først lige se hvad hun kunne præsterer. Det var nogle spørsmål vedrørende helene og giftige planter. Hun skulle indikerer hvilket var hvad. Han gik ned med dem til hende og lagde dem på hendes bord. Derefter lændte han sig bare op af katederet.

Charina rødmede stort da hun så at han kiggede på hendes karaktere. "D-det er bare ikke så godt, det fanger ikke lige en." Mumlede hun og kløede sig i nakken og rødmede endnu mere da hun opdagede at han gav hende en prøve. *Seriøst!* Tænkte hun og begyndte at skrive på livet løs.
Det meste var gæt, andet var noget hun havde spurgte sig til hjælp hos, hos Nevrax og det andet 10% var noget hun vidste. Uret tikkede og tikkede og Charina blev mere og mere nervøs.
Til sidst lagde hun blyanten ned og gættede på at dumpe stort eller at han sagde at han aldrig havde set så dårlig en prøve før.

Lyon tog opgaven og læste den grundigt igennem. Det tog ham ikke særlig lang tid at rette den. Han gav hende opgaven tilbage fyldt med en masse røde streger. Mange mente ikke at botanik var et særlig vigtigt fag men der tog de grundigt fejl. Vampyrer kunne risikerer at lide af sygdomme som var lang værre end menneskers derfor var det vigtigt at vide hvilke planter kunne helbrede en.
Lyon tog en stol og satte sig ned over for Charina modsat på stolen. Han lændte sit hoved på stol ryggen og pegede ned på en af de spørgsmål som hun havde svaret forkert.
"Utrolig... giftig" sagde han bare. Charina havde nemlig svaret at det var en plante til et lægemiddel hvilket det bestemt ikke var. Den plante som var i teksten kunne slå en vampyr ihjel på kun få sekunder.

Charina kiggede ikke engang ned på papiret for at vide at den var dørlig. Hun tog sin notesbog frem og skrev alle de rigtigt, ikke så mange, svar ned i hæftet. Husk at kunne dem uden ad! stod der øverst på hver side.
Charina nikkede blot og skrev også det ned i sin bog. Inderst inde havde hun mest af alt lyst til at løbe grædende væk og bare holde sig langt væk fra Botaniktimerne i det hele taget og så undgå Lyon for evigt. Hun vidste dog at hvis hun ville blive fuld vampyr og ville gå ud af skolen, måtte hun kunne faget uanset hvad!
Det var det hun havde besluttet sig for. Gøre Nevrax stolt. Hun puklede og puklede, men kunne aldrig blive god til dette. For hende virkede det som om han bare kiggede i bogen og kunne alle svarende. Hun havde dumpet sidste test og hun vidste at Nevrax havde siddet og hjulpet hende meget, men var flov for at vise ham resultatet. Hun havde simpethen løbet fra ham og hvis han havde råbt på hende havde hun sagt hun havde travt og stukket af. Først når hun var blevet bedre ville hun fortælle ham det igen! Derfor måtte hun blive bedre.