Det gav et lille gip i Charina, da Vieva kom hen til dem og snakkede. *Skrid ad helveds til!!!* ønskede hun mest af alt og sige, men smilede blot og nejede for Vieva. Vieva var nok den eneste der kunne se at Charina ikke havde det fedt med at hun var der. "Jo Jaylans danske er blevet bedre" grinede hun, bare for at skjule at hun var sur lige nu. "Syntes du ikke det Nevrax?" spurgte hun og lagde hoved lidt på skrå.
"Forresten Vieva, min far snakkede om at komme, men er ikke helt sikker, har du set ham." Charina idste godt at der var noget mellem de to, anede bare ikke hvad, men hende Vieva skulle ikke tro at Charina ville give op så let uden kamp på noget tidspunkt. Nok ville hun besvime eller kaste op, men hun ville kæmpe til hendes riben va blevet flået op. Klamt nok alligevel.