S: Søen.
T: Mogengry for vampyre.
O: Ingen.
V: Varme briser.
P: Nedringet lille bikini.

Homiki havde siddet fra solen var gået ned til nu og siddet og tegnet slonedgangen, hvor solens stråler viste et glad og varmt ansigt. Hun havde hoppet ned i vandet for at få en lille køler og nu slappede hun først virkelig af.
Hun satte sig op på kanten med fødderne på vej op, så hun sad i en lidt akavet stilling, med sprædte ben og skulle op. Hun ville tøre sig, da hendes hår dryppede og kroppen var våd og fik bikinien til at sidde tæt til hende og vise lidt mere.

*Sikke en fantastisk dag... for ikke at nævne varm*
Nevrax var på vej ned mod søen med håndklæde over skulderen. Han var iført badebukser og havde bar overkrop inden under sin favorit blødrøde hættetrøje. Det var den perfekte dag til en skyller og til at slippe væk fra skolens trummerum.
Det så bare ud til at han ikke var den eneste der tænkte sådan. Henne ved søens kant kunne han se en velformet krop iført en stram og velsiddende bikini. Han genkendte hende ikke med det sammen men snart gik det op for ham at det var Homiki.
"Jamen jamen... hvem har vi så her?" sagde han muntert da han var nået over til hende.

Homiki fik rejst sig selv akavet op med de sprænde ben.
Da hun kom op og stå lagde hun lidt mere vægt over på den ene side af hoften og satte sine hænder i siden. Hun smilede bredt til ham.
"Jamen goddag til dig Nevrax, der tilsynelandende tænker som mig." Sagde hun drilsk og kunne ikke lade vær med at udstøde et lille grin. Dette var for sjovt. Hun havde lige tænkt om han kunne lide hendes teginger og så kommer han.

Nevrax smilte bare og smed sin hættetrøje på jorden. Han kastede et hurtigt blik over på hendes tegninger og skimtede dem kort.
"Man er vel nok igang med endnu et mesterværk?" hendes tegninger var utrolige som altid.
Uden at advare hende hoppede han i vandet så det sprøjtede ud til alle sider. Han forblev under vandet i et par sekunder og svingede sit noget lange hår tilbage så det lå glat tilbage. Hans krop rystede af nydelse af at blive kølet ned og han fik gåsehud over det hele. Søens vand var simpelthen noget af det bedste!

Homiki nejede kort og smilede til ham. "Så høflig som altid." Smilede hun og skreg et tøsset skrig da hun blev sprøjtet til med vand.
Hun satte sig derefter med benene i vandet og kroppen på jorden. Hendes sprædte ben have armene imellem sig og hun bar bukket ned, Så man ved jo hvad Brysterne gjorde.
Hun vinkede med sin pegefinger imod ham, for at få ham hen til sig.

Forførende det var hun sku! Det var ellers lige noget af en kavalergang hun havde. Nevrax smilte stort og dykkede ned under vandet. Langsomt svømmede han hen imod hende som et havuhyr under vandet. Da han var nået hen til hende steg han langsomt op med hovedet. Håret lå klasket ind til kroppen på ham og man kunne knap nok se hans øjne. Han kørte en hånd igennem det og gav hende et charmende blik. Han var kun får centimeter fra hendes ansigt da han sagde med en fløjelsblød stemme:
"Hvad er det lige du er ude på... Frøken Homiki?".

Hele vejen hen til Homiki kiggede hun blodt op i luften og nynnede en gammel sang hun havde fået sunget af sine tjenestepiger som barn.
Det var faktisk dejligt ikke at have dem nær sig og fise rundt røven på hende konstant og lade om om hun var en lille pige eller noget i den stil.
Nevrax kom op af vandet og havde givet hende et pænt stort chok så hun gav et ille forskrækket hvin fra sig. Homiki begyndte at grine stort. "Vær sød... Hr. Nevrax... ikke at kalde mig frøken, for det er jeg slet ikke i skyggen af." Forklarede hun med sin bløde forførende stemme. Han vidste sikkert godt at hun var igang med en mega flirt med ham lige nu og her.

Nevrax kom længere op ad vandet men hans ansigt var stadigvæk kun få centimeter værk fra hendes. Med et lurende blik og et lumsket smil rykkede han en tåt vådt hår væk fra sit ansigt.
Idet han gjorde det dryppede der en smule vand ned på Homiki.
"Kun vis De lover ikke at kalde mig Hr." For det var noget han bestemt ikke gad at være.

Homiki fik en smule kuldegysninger da vandet rørte hende og da han var så æt på hende nu.
Homiki lænede sig op af ham, så deres pander røte hinanden, men læberne var få milimeter fra hinanden. "Skal vi ikke bare være dus?" Hviskede hun forførende med et frækt glimt i sine øjne.
Mon han også flirtede med hende eller bare legede med hendes hjerte lige nu.
Homiki kunne ikke lade vær med at smile. *Hold kæft et godt vaskebræt han har!* Tænkte hun og skulle til at savle over hans mave.

Nevrax lænte sig så meget ind over hende at hun kom til at ligge fladt ned på jorden med fødderne stadig nede i vandet.
Hans knæ støttede nu på jorden og hans tær var dyppet i vandet ellers var hele hans overkrop over hende. Hans arme var på hver sin side af hende tæt inde til hendes krop. Det kolde vand dryppede ned over hende. Nevrax nuværende overgik sit forrige. Han kiggede hende intenst i øjnene. Hans pande rørte nu hendes og deres læber var nu kun MEGET få centimeter fra hinanden.
"Være dus?" sagde han spøgende.

Homiki følte et vildt begær af hans berøring og det kolde vand der fik hende til at spjætte lidt.
Hun rørte blidt hans bryst. Hun havde længe tænkt på at gøre det, men det ville have været for akavet. Men ikke nu. Han lå jo over hende for helved da!
Det var en bedre at røre ham end at tænke på det.
"Dus... At man ikke siger De, I, Dem eller Hr og Frøken." Hviskede hun, så han kunne mærke hendes varme ånde.

Hans tatovering blev lidt lysere idet hun rørte ham. I det hele taget var det slet ikke en tatovering men et fødemærke. Den var blevet "aktiv" efter alt dem med Charina.
Hans krop skælvede en smule da han kunne føle hendes ånde og med hans hørelse lød det ENDNU tættere på.
"Forstået... Seniora" sagde han med sin spanske accent. Der var en lille pyt vand som havde samlet sig nede på hendes mave. Nevrax kørte let en hånd over det og fjernede det med nogle helt andre tanker bag det. Hendes hud var så glat og fløjelsbød. Det fik ham til at hungre efter at røre hende endnu mere.

Homiki lukkede øjnene og nød hans berørelse. Det fik hende til at skælve helt. Men nok så hun rolig ud og fyldt med begær, men hun manglede noget. *Så kys mig dog Nevrax! Jeg har ikke helt livet!* Skreg hun inde i sig selv og vidste godt at hvis han ikke snart gjorde noget ved det ville hun springe over ham og snave han i orden. Om han ville ligge nedert eller ej!

Det var tydeligt at se hvad hun var ude efter og Nevrax ønskede det samme. Det var bare sådan at ligsom en kat elskede han at lege med sit bytte før han fortærrede det. De skulle simpelthen hungrer så meget efter ham at det nærmest var ulideligt. Så han fortsatte sin leg ved at blidt strejfe hendes læber med sin egne i et millisekund. Derefter kørte han sine læber hele vejen ned af hendes hals. Han kunne nu tydeligt mærke varmen fra hendes pulserende blod. Hendes hjerteslag var også så tydelige for ham som havde det været hans egne. Med sin ene hånd kærtegnede han først hendes venstre ben (hendes venstre) for derefter at løfte det og rykke tættere på. Han grinte let og kyssede hendes kraveben. Hans våde hår lå nu fladt ud på hendes brystkasse.

Homiki lukkede øjnene i fryd og for ikke at vise hvor meget hun strålede af begær.
Flere gange måtte hun undertrykke et støn eller et lysten suk. (Hvis der er noget der hedder det)
Af ren refleks tog hun fat i hans baghoved og maste det ned til sin nu kolde hud der var igang med at blive opvarmet. *Mere... MERE!* Tænkte hun konstant og gjorde sit bedste for ikke at overfalde ham eller sådan noget i den stil.
Hendes hænder begyndte at kærtene hans ryg i hån om at han ville gøre noget uventet med hene eller fik hende til at føle mere begær end når hun bare var i nærheden af ham. *Hmmmmm. Mån han også er jomfru som mig?* Tænkte hun og begyndte at tænkte på hvordan folk havde det efter deres møgdom var blevet taget fra dem eller at de havde fået deres første kys... Selv havde hun ikke prøvet det... Hvilken var Utroligt! Jeg mener helt ærligt! Man skulle jo tror at hun havde sex mindst to gange om dagen og blev kysset hver dag!!! Men Nevrax var den første som kærtegnede hende. Hvilket hun var glad for.