Homiki rettede sig op og smilede til pigen. "Takker, søde." Sagde hun og blinkede til hende. "Du tager kun Robin Hood fordi den er nem." Drillede hun for sjov og gik hen til hende.
"Her" Sagde hun og viste dem billedet. "Nevrax... er du okay?" Spurgte hun lidt usikkert.

//Hvis de ikke har mødtes endnu Nevraxskat, så stryger i alle bare den sidste linje//

// De kender ikke hinanden på det tidspunkt... Deres første RIGTIGE møde er i botanik //

Alex nikkede kort og opdagde at han havde tabt sit kryds og tvær-ark. Han stirrede ned på det og trak roligt på skuldrene. Så bukkede han sig ned, samlede ark og blyant op og noterede Robin Hood, på den anden side.
Alex studerede det lidt inftil han fandt ud af, at der skulle stå elefantfugle, i de tomme kasser. Nu havde han næsten fået løst det helt, men det ville være ubehøvlet af ham, at stå og lave kryds og tvær, når han faktisk skulle konversere.
"Undskyld at jeg blander mig, men er der noget galt Hr. De Brux?" Spurgte han og kiggede over på dem. Hurtigt foldede han arket sammen og stoppede ddet i lommen. Blyanten satte han bag øret.

Nevrax var "dumbfounded" i et par sekunder inden han svarede.
"Nej... nej intet er galt A..." han genkendte ham jo ikke så hvad nyttede det at kalde ham ved navn? Nevrax tørrede sit ansigt med bagsiden af sin arm i stedet for Charinas lommetørklæde.
Han fremtvang et lille smil selv om det var svært i denne situation. Hans hjerte bankede ubønhørligt og hans øjne blevet en smule røde af hans gråd.
*Hvem i alverden ville være dum nok til at tro mig* tænkte han i det hans kørte en usikker hånd igennem sit hår.

Charina kunne se at Nevrax havde det hårdt og ville bare hjælpe ham, så hun kiggede hen på Alex og smilede roligt til ham. Nevrax ville bare snakke med mig, men så dum jeg er falder jeg og får han til at slå sig gevaldigt, hvilket fik noget frem i ham, da han er en meget følsom person." Sagde hun roligt og kiggede lidt nervøst he på Nevrax. "Jeg har skam beviser på at jeg faldt ind i ham." Sagde hun så lidt mere roligt. Nevrax vidste godt at hun ikke kunne lyve og var den værste til det.

Homiki smilede lidt til dem og gik så hen til drengen. "Landede han oven på dig siden han ikke har nogle skrammerr? Spurgte hun og prikkede sin underlæbe en smue.

//Krea gik

Alex vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre. Han havde det som om han nærede en stærk følelse til denne dreng Nevrax. Men han vidste ikke hvad. Han havde jo ligesom aldrig set Nevrax før i hele sit liv. Hvorfor havde han det som om han kendte folk han lige havde set? Alex forstod ingenting nu. Roligt gik han hen og satte sig på et væltet træ.
"Undskyld Hr. Nevrax, men kender vi egentlig hinanden?" Spurgte han og så eftertænkelig ud. Det kunne jo godt være.
//Undskyld krea :S//

Nevrax kunne simpelthen ikke lade være. Det her var bare så åndsvagt. Han grinede højlydt af hele situationen. Folk ville sikkert tro at han var ved at blive skør. Måske var han også. I ét ryk rejste han sig fra jorden og stod nu lige overfor Alex. Minen fra før var helt væk. Intet spor var der at se af den. Nevrax øjne var stadig helt røde efter at have grædt og tårer vældtede stadig ud af dem.
"Skal det her forestille at være sjovt...!? Hr. Nevrax...? Det må seriøst være din spøg. Hvad er det med at du intet husker? Hvad F*CK er det du tror du har gang i!?" Nevrax var rasende. Ikke mest fordi han ikke kunne huske Nevrax... men Charina! Nevrax muskler spændte i hele hans krop og han ønskede bare så inderligt at lange ham én. Efter al den tid og turmult de havde været igennem med uhåndterelige følelser. Også husker han ikke engang noget som helst.
"IDIOTA GRANDES! Gav jeg virkelig pigen jeg elskede af alt på jorden fra mig for en kæmpe idiot som dig?!" Hele Nevrax krop dirrede af vrede.

// IDIOTA GRANDES! = STORE IDIOT! //

Charina sukkede lidt af pigen. "Han landede på græsset" sagde hun og viste at hun virkelig gerne måtte hjælpe dem istedet for at gå imod dem og udnytte tingene til en diskussion, så.... men det virkede sikkeret ikke.
Kiggede så lidt overrasket på Nevrax, da han begyndte at grine og kunne ikke finde hoved eller hale på noget af det, der skete nu. "Nevrax stop" bad hun og mærkede tårene komme lidt frem. "det hjælper ikke" Charinas øjne var dækket med tåre, så hun kunne intet se overhoved og det hjalp slet ikke at han kaldte hende for det, tårene kom bare mere frem og hjertet skar.
Hurtigt stod hun foran ham og stirrede på ham selvom hun intet kunne se. "Nevrax... det gør ondt nok i forvejen..." sagde hun med lidt rystende stemme og kæmpede for íkke at græde over hva der skete lige nu. Ville bare gerne være alene og væk fra alle, men det nyttede ikke noget at han ødelagde planen.

Homiki gabte og skred.
//Beklager men jeg syntes at hun ikke burde være med//

// Det er helt okay Det var bare deres første møde med hinanden XD //

Alex så ligegyldigt på Nevrax. Han kunne godt mærke vreden hobe sig op i ham, men siden han nu var lærer, måtte han ikke give Nevrax et ordentlig lag tæsk, som han fortjente. Her kom han roligt hen for at hjælpe og så beskylder den jubelidiot ham for alt muligt. Alex slappede af og fik sin vejrtrækning under kontrol. Nevrax havde sikkert ADHD eller Autisme eller en anden forfærdelig sygdom. Han kunne sikkert ikke gøre for, at han var så fjendtlig.
Og så var der denne pige Charina, som begyndte at tudbrøle og nu stod foran Nevrax. Ærligt talt var dette meget forvirrende. De to elever var temmelig følelsesmæssigt ude af kontrol. Alligevel nærede han stærke følelser til dem begge to.
"Hr. Nevrax! Vil du omgående styre dit sprog! Eftersidning i en hel måned til jer begge to, for at beskylde mig for sådan grove ting! Jeg gider slet ikke høre jeres undskyldninger! Men jeres forældre bliver informeret om jeres dumheder" Svarede han hårdt igen. Så vendte han blikket mod Charina. "Pas nu på med hvad du gør... Jeg ser helst ikke min yndlingselev smidt ud af skolen"