S: Klassen.
T: Efter skole (Folk sover).
O: Ingen.
P: Skoleuniform.

Sececurity havde kravlet igennem et vindu om aften, for han ville ikke blive bundt velkommen i dette hus eller skolen. Hans bror var her og de var ikke særlig gode venner. Skoleinspektøren ville så også vide at han var her og ville fortælle hans bror om ham. Udenfor regnede det og han var blevet våd af gåturen, men det lod han sig ikke bemærke af.
Han satte sig på en stol for at slappe lidt af og lagde ikke mærke til at døren til gangen var åben.

Klædt i sin sædvanlige hvide skjorte og sorte vest kom Lyon lydløst gående ned af skolens gang.
Sin lange mørkegrønne jakke havde han under armen samt sin paraply som havde beskyttet ham imod at blive gennemblødt af regnen.
Han var netop lige ankommet til skolen og så allerede frem til at undervise.
Han havde fået udleveret et kort over skolen og var godt på vej til rektors kontor da han hørte underlige lyde fra latinlokalet.
Han stoppede derfor op og satte hen imod lydene.
Døren til lokalet var åbent og han trådte derfor inden for det mørke lokale.
*Rolige åndedrat...*
Henne på en af stolene lå en dreng liggende og gennemblødt over en af klasseværelsets borde.
Det var sent og Lyon var ret sikker på at eleverne ikke var tilladt at være ude så sent på aftnen.
Samtidig var han bekymret for om drengen ville blive syg vis han han faldt i søvn her drivvåd af regnen.
Let og elegant gik han hen og lagde en hånd på drengens skulder.
"Op" sagde han med en rolig fuldt kontroleret stemme lidt ligsom en robot ville have sagt det.

Sececurity fløj op og sprang som en kat med et let hop helt ned i den anden ende af lokalet og kiggede olmt på denne mand.
Han hev klør frem og bukkede sig en smule for at gøre sig klar til at springe på ham.
*Sådan gør man ikke mod folk!* Tænkte han og var arrig.
Han sarre sig i skræderstilling og fjernede ikke blikket fra denne mand.
Heldigvis var det ikke hans storebror.
"H-hvem er du?" Spurgte han hæst.

*Sikke en uforskammet måde at behandle sine ældre på* tænkte Lyon og fnøs.
Lyon krævede at folk viste manerer i hans nærvær vis ikke var de ikke værd at spille tid på.
Drengen havde endda været så uforskammet at hvæsse klør af ham uden nogen grund.
Lyon valgte helt at ignorerer hans spørgsmål da han ikke mente at han var fortjente et svar med sin opførelse.
Hurtigt var han henne ved drengen så han kunne se ham bedre.
"Burde du være her?" valgte han i stedet at spørge med en fast stemme.
Det var tydeligt at drengen tilhørte skolen da han var iført skoleuniform
Lyon havde dog sine tvivl i starten.

Sececuritys skuldre faldt ned og og lukkede øjnene og tog sig til hoved.
"Undskyld du forskrækkede mig." Sagde han højt så man kunne høre ham.
Tanken om hans bror var her havde gjort ham så forskrækket at det var latterligt!
"Ja det er meningen jeg skal være her." Sagde han og nikkedelangsomt.
Han kiggede op på ham med de samme øjne som sin bror.
"Er du lærer her?" Spurgte han nysgerigt og hoppede ned fra bordet og gik hen mod ham.

Lyon rystede opgivende på hovedet og måtte omfurmulere sit svar.
Lyon bukkede formalt for drengen som tydeligvis var skræmt af tanken af noget helt andet.
"Det var ikke min hensigt" undkyldte han og rettede sig op igen.
Drengen havde ikke helt fanget meningen af hans tidligere spørgsmål eller også spillede han.
Lyon smilte skævt og valgte at omformulere sit spørgsmål fra før.
"Jeg mente... burde De være her... på dette tidspunt af dagen unge herre?" mildere sagt end før.
Der gik en tids pause før han svarede igen "Og ja... jeg er nyansat her på skolen".
Lyon var ikke kendt for at snakke særlig meget hvilket for de fleste ikke betød særlig meget.
Han havde bare den politik at unødvendig snak ikke var... nødvendig.

Sececurity nikkede og smilede neutralt til ham.
"Jeg er lige kommet her for 2 min. siden." Sagde han og trak let på skuldrende og så lidt opgivede ud.
"jeg ander jo ikke hvor jeg er, så jeg ved ikke hvor man skal være." Sagde han til sidst.
Så bukkede han formældt for læren og sagde roligt: "Undskyld at jeg ikke fik præsenteret mig noget før. Mit navn er Sececurity Morigian."
Han rettede sig op og smilede ej mere til ham. "Min bror Security er her også og han er nok ikke så glad når han ser mig." Sagde han kort tid efter og grinede lidt usikkert.

*Det er da klart du ikke ved hvor du er... Normale folk bruger hovedindgangen*
Det viste sig at han alligevel indeholdte en form for pli hvilket altid var et plus.
"Lyon Bonnefoy... her" Lyon lagde sin jakke over Sececuritys skuldre.
Han skulle jo nødigt blive syg vis det ellers kunne forhindres.
Kortet som han før gik rundt med blev hevet frem så han kunne finde drengenes sovesal.
"Følg med" sagde han og begyndte at gå ud på gangen igen i håbet om at han ville følge efter.
Lyon havde godt hørt det han sagde med problemerne omkring sin bror selvom han ikke lod sig mærke af det.
Skulle de dog støde på ham og der opstod problemer var det hans pligt som lærer at afværge dem.

Sececurity småløb efter ham. Han var ikke så høj, men lige så lille han var lige så arrig eller hurtig kunne han være.
Han lagde mærke til at Lyon havde et brev eller sådan noget i hænderne.
Nysgerrigt spurgte han: "Hvad læser du?" Han lagde hoved let på skrå som sin bror og kiggede facineret på papiret læren Lyon havde i sine hænder.
"Hvornår begyndte du her Hr. Bonnefoy?" Spurgte han lige så nysgerrigt, som han var af papiret. Han var forberedt på at læren ikke ville svare ham på hans spørgesmål, men han havde hørt at lære og elever var sammen på en anden måde her, som venner, ikke ligesom på menneskeskolerne.

Sececurity havde været hurtig om at ændre sin opførelse omkring Lyon.
Det virkede dog som om at han var mere interreseret i hans kort end om ham selv hvilket ikke gjorde det mindste.
Lyon stoppede op så han kunne vise kortet med en finger viste han også hvor de var.
"Jeg er selv ankommet i dag" da han sagde det viste han samtidigt hans våde paraply.
Stille begyndte han at gå lidt igen da han var ivrig efter at se om alle hans ting var ankommet til skolen i god behold.
Han havde sagt til flyttemændene at de skulle være extra påpasselige.
Der var bare noget i hans baggage som abselut ikke måtte gå i stykker uanset hvad.

Sececurity løb efter ham og følte sig meget meget lille når han gik ved siden af ham.
"Ligesom et skattekort!" Sagde han glædestrålende og man kunne bare se hvor glad og spændt han var.
Det var på en måde rat at gå ved siden af Lyon, han følte at han gik ved en god ven.
Ligesom i film hvor store børn af nødt til at tage sig af de mindre.
"Tak for lån af jakken Hr. Bonnefoy." Sagde han og smilede venligt til ham.

Et skattekort? Den havde Lyon ligegodt aldrig hørt. Sececurity pludselige udråb fik ham da også til at lyfte på det ene bryn.
Det var tydeligt hvordan Sececurity slappede af i hans nærvær hvilket i sig selv var ret smigrene.
Da han så også takkede for jakken kunne han heller ikke lade være med at smile.
"De er velkommen..." sagde han i en stemme der passede til stemningen.
Det havde ikke taget dem lang tid før de var ankommet til døren til drengenes sovesal.
Lyon standsede og åbnede venligt døren dertil for Sececurity.
Derinde kunne han høre en masse drengestemme som døde hen idet han havde åbnet døren.
"Jakken... inden De går" han rakte venligt en hånd ud til at modtage.

Sececuritys smil falmede lidt og han gav ham jakken.
"Vil du da ikke snakke med mig mere?" Spurgte han lidt mut og kiggede meget højt op på ham.
Han var nødt til at strække halsen og læne hoved helt tilbage for bare at se hans hals.

//krea gik lidt der :S//

*Snakke?* Sececurity havde set noget trist ud da han havde villet tage afsked med ham.
Det havde overhovedet ikke været Lyons hensigt at gøre ham ked på nogen som helst måde.
Han tog sig til hovedet og sukkede dybt.
// Lidt ligsom på billedet //
Han kiggede ned på sit ur, tog sin jakke og begyndte at gå mod sit værelse.
"Så kom da" sagde han og viftede med den ene hånd som tegn på at han skulle følge med.
*Det havde jeg nær glemt... det er en fridag imorgen*
Lyon havde noget ganske udmærket te som han kunne byde på.

Sececurity smilede stort og løb hen til ham.
Tog sin arme rundt om Lyons ene arm og puttede sig op af den, mens han ihærdigt prøvede at følge med det tempo Lyon gik i.
Det var også svært at for ham, han var jo næsten en havl gang mindre end Lyon.
Sececurity kom i tanke om at den taske han havde på ryggen var der nogle kiks i, så måske ville Lyon have nogle.
** Var det eneste han kunne tænkte på lige nu, siden han var blevet mærket havde det været noget lort, men med Lyon ved sin side kunne han ikke lade vær med at blive glad.
"Må jeg kalde dig ly?" Spurgte han glad i sinde.