S: klassen.
T: efter sidste time.
O. ingen.
P: kjole.

Homiki sad på sin plads og tegnede en Vampyr fyr der bar en bevistløs kvinde han havde bidt. Damen havde meget blod fra sig og hendes øjne var livløse, hans derimod var fyldt med begær og en smule tristhed. Homiki var nemlig god til at tejne folks følser i øjnene. Hun elskede sådan nogle tegninger og øvede sig i at gøre dem mere livagtige, øjnene virkede det var bare hendes kroppe der ikke fungerede. Hvilket hun var ret sur over. Hun havde ikke fulgt med i timen og læren havde ikke opdaget det, hvad Homiki ikke havde noget imod og hvis der kom et spørgsmål til hende kunne hun svare hurigt. Hun var god nok i timerne, fik topkarakter i alt hun lavede, så hun var ikke bekymret.
Hun var mere bekrymret for sine tegninger.

Nevrax sad og sløsede hen over bordet. Det var enlig et under at læren ikke havde opdaget det endnu eller også lod hun som om hun ikke så det. Nevrax havde ikke nogle drømme som sådan... alt var bare sort. På en måde var han stadig ved bevidsthed på grund af hans hørelse. Han kunne stadig høre alt hvad der foregik. Foran sad der nogle og skriblede ned på et stykke papir. Det lød bare ikke som om det var noter som blev taget. Det lød lidt mere som en der... tegnede. Lyden virkede beroligende i forhold til alle de andre lyde. Nevrax var fristet til at åbne øjnene og se. Han var bare så træt at han ikke orkede.
Han blev dog nødt til det da læreinden kastede tavlesvampen i hovedet på ham.
"Så står vi op Hr. Nevrax!".

Homiki bukkede sig en smule og kiggede så udrende op. *Var det lige svampen der kom flyvende?* Hun undrede sig meget over det, men hendes spørgsmål blev hurtigt besvaret. En var ved at falde i søvn.
Homiki vendte sig rundt ogkiggede på drengen der viste at hun ikke var helt sikker på om hun turde sidde foran ham mere. Hendes blodrøde læber mimede "Prøv at lade som om du tager noter!" Og hendes meget lyseblå øjne så irriteret på ham. Hendes øjne var tegnet en smule op så øjnfaven blev fremhævet. Det var ikke meget, men nok til at man kunne falde ind i hendes øjne. "Homiki gik Hr. Nevrax noget papir gider du?" Sukkede læreren og gik videre med undervisningen.
Homiki gav ham hurtigt et, men efter at have vendt sig rundt for at tegne videre opdagede hun at hun havde givet ham sin tegning, *FUCK!!!!!!!!!!* Tænkte hun.

Nevrax gabte bare stort og tog imod papiret fra pigen med de utrolig smukke øjne selvom han selv havde en masse.
I stedet for et blankt stykke papir var der en tegning som kunne give hvem som helst kuldegysninger.
Nevrax spærrede øjnene op og studerede hver enkelt lille detalje.
Det var så livagtigt!
Han kunne dog se på pigen at det ikke havde været hendes mening at give ham den. Hun ville helt sikkert også gerne have den igen hvilket Nevrax respekterede. Han foldede papiret stille sammen.
Totalt tydeligt og uelegant skubbede han sit penalhus ud over bordkanten så det faldt ned med et lille "dunk".
Han lændte sig derefter ud over bordet tog sit penalhus og puttede tegningen ind under hendes mås uden at krølle den.
Læreinden sukkede dybt og tog sig til hovedet men opdagede intet.

Homiki kunne ikke fukusere overhoved. Han ville sikkert hade den eller sådan noget i den stil, for hun var blevet kritiseret før over for sine tegninger og fra den dag havde hun ikke vist dem til nogen, ikke før nu.
Hendes krop gav et lille spjæt fra sig da både hans penalthus "Faldt" På gulvet, hvad der var det ældste trik ever! og så også da hun fik sit papir tilbage i måsen!? Hvilken fyr var han dog der gjorde sådan noget?
Klokken ringede lige som hun tog papiret op i hænderne. Hun pakkede hurtigt sine ting for ikke at få bemærkninger fra ham, men hun var så handicappet til at pakke den så det meste røj op af den og det var ikke skolebøger, men tegnesager.

Der var selvfølgelig andrer måder som han kunne have afleveret den tilbage på.
Nu var det jo så bare sådan at han var halvtræt og pigen havde en overlækker krop.
Hvilken dreng med respekt for sig selv havde ikke også gjort det samme?
Da klokken ringede rejste han sig bare langsomt op og pakkede sin taske.
Han var færdig på ingen tid men pigen fra før så ud til at have problemer.
"Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro at din tegning var levende" sagde han med et charmerende smil idet han gik forbi hende på vej ud af klassen.

Homiki frøs til is og rystede hurtigt på hoved for at komme til sig selv. Hun samlede sine sine blyanter op og viskelæderet. "Tak" Sagde hun lidt fraværende og rødmede kort. Hendes stemme var meget lys og charmerende og drengen lød også meget, som om han vile i kontakt med hende.
En af hendes tegnigner lå ved hans fod. Der var en tiger på og en pige med tigerøre og hale. Pigens kjole lignede tigerens pels og var meget lorkort. Homiki syntes selv at pigen og tigeren var sexet, mest fordi tigeren havde pighalsbånd på og hun havde en pisk.
HUn håbede en smule at drengen ikke så den, så hun kunne få lov til at fjerne de andre inden han kunne nå at se for mange.

Der kom en underlig lyd fra Nevraxses fod da han trådte et lille skridt frem. Det lød som... papir.
Han kiggede ned og så omridset af en tiger resten kunne han ikke se på grund af hans fod.
"Hvad er nu dette?" han bukkede sig ned for at samle det op. Bag ham var der nogen piger der hvinede.
De havde sikkert en god udsigt fra der hvor de stod.

Homiki satte sig hurtigt op på knæene. "Nårh... den det er bare noter fra historie" Løg hun og prøvede at tage papiret fra ham, men han stod lidt fra hende så hvis hun lænede sig frem ville hun falde og det ville ikke være så smart, med den stramme meget nedringede bluse hun havde påog hvis hun bukkede sig ned ville de sorte stramme bukser også falde en smule.
Homiki kunne godt lide at gå i stramt tøj, men der var mange piger der ikke kunne det, da hu ligesom fik mange drengeblik. Mest fordi det stramme tøj viste hendes bryster en smule mere end den skulle. Hendes bryster var jo også pænt store, så hvis hun bukkede sig en smule kunne man nok også se hendes bh.
Hvilket ikke var så smart, da hun ville virke billig. Homiki himmlede øjne da pigerne vinede af ham drengen Nevrax. Men efter lidt tid kunne hun jo godt se hvorfor. Han var jo totalt lækker! Sexed overkrop og et charmerende ansigt. *Ham ville jeg godt tegne* Tænkte hun og sank en klump. Han ville nok syntes det var latterligt af hende at spørge om det.
Hun tog hurtigt sin sorte taske på ryggen og rejste sig op. Hun strøj noget af sit blonde hår til siden og rakte ham så hånden.
"Goddag hr. Nevrax. Mit navn er Homiki Sjakal." Præsenterede hun med et smil på de røde læber og håbede på at han ikke ville kigge yderligere på tegningen.

Damn hvor så hun godt ud! Hun havde de helt perfekte propertioner og en honnongblød stemme.
Nevrax tog imod hendes hånd.
"Mig en ære frøken Homiki Sjakal. Navnet er Nevrax De Brux" sagde han og gengældte hendes smil.
Han stod med hendes tegning af kvinden og tigeren. Hvorfor havde hun mon løjet? Hun tegnede jo vidunderlig!
Han rakte ud med papiret hen mod hende
"Her er dine "noter"... du har en utrolig smuk "håndskrift" frøken Homiki. Så du skal ikke skamme dig over den" sagde han helt ærligt og smilende.

Homiki følte sig lidt mere sikker da hun vidste hans navn. Hun svingede hoften til den ene side og smildede kærk til ham. "Nevrax De Brux" Gentog hun med en stemme der kunne forføre det fleste drenge. Hendes stemme var meget blød og indsmirende stemme.
Homiki tog hurtigt papiret og nejede let til hende. "Mange tak." Sagde hun kort for hoved og lade en smule mærke til at pigerne bag ham sendte lynøjne efter hende, men det lod hun sig ikke gå på af.
"Nårh... Nevrax, hvad får dig til at tro at du kan skubbe alt op i røven på mig?" Spurgte hun drilsk med en lille fin latter bagefter.

Nevrax var ikke den eneste der var overrasket over Homikis kommentar men stik modsat af de andre piger begyndte Nevrax at grine højlydt. Han kunne simpelthen ikke lade være. Hans latter havde taget kontrol over hele hans krop og det var umuligt at stoppe igen. Hele hans krop rystede og han krympede sig sammen og tog sig til maven. Da hans latter havde dæmpet sig tørrede han de tåre væk som havde trillet som små perler ned af hans kinder.
"Pfhh...det....det må du undskylde Homiki... men den kommentar der... var simpelthen mere end jeg kunne tage" sagde han stadig smågrinende. Pigerne bag ham begyndte også at småfnise bag dem.
"Hvad fanden er det også for noget at sige? Hun kan sikkert lide det sådan. Sikke en tøjte" sagde de højlydt og ondskabsfuldt.

Homiki begyndte at grine med ham. Man kunne ikke undgå at grine over det og så ikke når han havde sådan en smittede latter. Han stoppede og hun småfnes videre og var ligeglad med hvad de små dukker sagde til hende.
"Ej... det må du undskylde... men det var så oplagt at sige det" Fnes hun videre og lagde det idste papir ned i tasken. "Undskyld hvis jegngjorde dig forlgen, Nevrax, det var bare gas" Hun prøvede at være alvorlig, men gas + røv = grin. Så hun fnes lidt videre.

Nevrax havde sjældent mødt en pige som hende Homiki.
For det første var hun drønlækker hvilket altid er et plus.
For det andet havde hun humor.
Hun var talentfuld til at tegne også pissede hun på hvad andre siger om hende.
"Mig forlegen? Nej der skal andre ting til hvis det er det du er ude på" sagde han med en spøgefuldt smil og et varmt blik.

Homiki smilede ukontroleret til ham. Hun kæmpede med at stoppe grinet, men det blev bare til at hendes røde læber smilede og grinede, uden lyd.
"Nårh... Nevrax, hvornår kom du til?" Spurgte hun og stilte sig så man kunne se hendes krop lidt bedere. Hun hvde skam godt set at Nevrax kiggede på hendes krop og lod ham kigge hvis det var det han ville.
Selv stod hun og "savlede" Over hans lækre krop hun bare kunne beholde for sig selv.