S: midt i salen.
T: midnat.
O: ingen.
V: stjernefyldt uden for.
P: en hvid stram kort kjole, ballarinasko.

Charina var gået ind i balsalen, hun vidste godt at der ikke var non der inde og hun havde ehov for at komme ud med sine følser. Hendes mor havde lært hende at i sådan nogle tilfelde så skulle man dans det væk. Så det gjorde hun.
Klassisk musik på. En kjole der sad stramt om mave og bryst og en meget lang v skering til brysterne. Musikken begyndte og hun dansede en vals med sig selv og slog armene ud i lufer som om hun havde en dansepartner.
Charina lukkede øjnene og nød musikken.

Nevrax havde gået en tur rundt på skolen for at finde ud af hvor de diverse steder var henne.
Han var nået til balsalen da han hørte nogle velkendte skridt som bevægede sig rundt i en bestemt rytme.
Midt i salen svingede hun frem og tilbage i en hvid stram kjole og sine fine ballarinasko.
Det vækkede straks minder.
Nevrax så nu for sig en yngrer Charina med franskfletning, en fin kjole, ballarrinasko og en lyserblå sløjfe.
Det havde været første gang de havde mødt hinanden. Den gang var alt ikke så kompliceret som i dag.
Nevrax fulgte med øjnene alle hendes trin.

"Love burns in a young man's heart,
He would bring her the moon and the stars,
And the treasure of the faroes's lair,
For a moment in her arms"

Begyndte han at synge så flydene og elegant som muligt.
Hans sang skulle jo nødigt ødelægge hendes perfekte trin.

Charina fik et lille chok og stoppede op. Hun behøvede ikke at kigge for at víde at det var ham der sang. Et smil legede på hendes læber og hun begyndte at danse videre. Men ikke i cirkler som før, nu mere og mere over mod Nevrax til hu til sidst stod over for ham.
Der åbnede hun sine øjne. Kiggede lige ind i hans og smilede stort over at han var der. Hun tog hans hænder i sine egne og så dansende hev ham ud på dansegulvet til hende og dansede videre med ham i hånden.

Nevrax tog udfordringen op, placerede den ene hånd på hendes hofte og svingede hende elegant rundt i salen.
Samtiddig nynnede han videre på sangen fra før.
Han var lykkeligere end nogensinde før han smilte så det nåede helt op til hans ører.
*Nevrax vis du bare så meget som tænker på at nærme dig MIN datter skal jeg nok love dig for at det bliver det sidste du gør!*
Nevrax stivnede midt i det hele.
Alle spor af lykke var visket væk og var erstattet af rædsel.

Charina nød det og lagde sit hoved på hans bryst. så hun kunne høre ham nynne ekstra tydeligt.
Det stoppede bragt da han åbenbart havde tænkt på noget. Hun kiggede op på ham og smilede beroligende til ham.
Charina gik helt tæt på ham og svingede armene rundt om hans hals.
"Lad vær med at tænke." Hviskede hun i hans øre og kyssede ham blidt under det.
De stod så tæt på hinanden nu så kun deres tøj skilte dem ad.

Hvorfor måtte Nevrax ikke være lykkelig? Det var simpelthen ikke fair. Der var bare lige den detalje at Charinas far var en skræmmende mand for ikke at nævne højt respekteret.
Nevrax familie havde stået i gæld til dem i mange år og ved at indlede et forhold med Charina ville betyde Nevraxses endeligt.
"Du har ret Mi Amado... det er ikke særlig høfligt over for min dansepartnher."
Nevrax gav sig til at nynne videre på melodien fra før og førte Charina videre rundt i lokalet.

Charina smilede og lod sig blive taget rundt på dansegulvet. Hun elskede dette.
Sidst dette var sket var hendes far kommet ind og stoppet dem og havet Nevrax med sig og Charina havde hørt deres samtale.
Hun havde lavet en aftale med sin far. Nevrex og hende måtte blive kærester hvis de ville. Det havde hun kæmpet med at få lov til. Inden hun var gået her ned havde hun været oppe på hans værelse og havde lagt det papir hvor der stod det hele på.
"Jeg har sådan savnet dig." Hviskede hun tilo hans brýst.

Under dansen kunne Nevrax simpelthen ikke lade være med at trække Charina længer ind til sig.
Han kunne tydeligt se på hende at hun var ude på noget. Noget lumsk.
*Min lille engel er allerede blevet syndet til af mig* tænkte han for sig selv.
Hvar det godt eller skidt? Hvilket af de to var Nevrax ikke sikker på.
Igen stoppede Nevrax op og stirrede strengt på Charina.
Han rømmede sig og helst ikke for strengt sagde han:
"Charina... Hvad er det du er ved at rode dig selv ud i?".

Hun slappede af i hans arme, men blev meget nervøs lidt efter lidt.
Han begyndte at virke uafslappet og hun kunne mærke det.
Hun kiggede uforståeligt op på ham. "Hvad mener du Nevrax?" Hun lod som en ung dame, vilket var et chok for hende, sådan havde hun aldrig hørt sig selv før, kun sin mor.
Hun nulrede hans bagerste hår om sin finger og kiggede på ham. Charina kunne godt lide at de stod så tæt op af hinanden, han var den eneste der kunne få hende til at slappe virkeligt af.

Okay nu bad hun altså selv om det!
"Det skulle aldrig være noget som det her?" med et djævelsk smil slikkede han sig om munden.
Han placerede den ene hånd ved hendes mund og skilte hendes underlæbe fra hendes overlæbe.
Hendes mund var nu åben og han rykkede ind "For The Kill".
Blidt og roligt ledte legede han med hendes tunge.
Hans åndedrat var roligt men hans eget hjerte var... knap så roligt.

Charina kiggede smilede på ham og lod ham åbne sine fugtige læber.
Hun forstod ikke hvad der skulle ske, men lod ham gøre hvad han ville gøre.
HUn for sammen da hans tunge rørte hendes og det var godt hun holdt fat rundt om hans hals ellers ville hun være væltet.
Hun tog sig lidt sammen, lukkede øjnene, tog begge hænder op på hans hoved og trykkede ham ind til sig.

Nevrax skilte deres læber ad og kiggede beundrede på hende.
"Hvorfor gør du det her imod mig" sagde han med et klart smil på læben.
Han var helt ståkandet og hans hjerte truede med at springe ud af brystet på ham.
"Jeg tror faktisk at jeg bliver nød til at kalde dig Femme Fatale fra nu af".

Han skilte deres læber. *Øv!* tænkte hun og hendes åndedrag var stakstående. Hun kyssede ham blidt på munden og smilede stort til ham.
"Fordi jeg elsker dig." Sagde hun og kyssede ham igen. Hendes kider brænde så hun rødmede sikkert. HUn kiggede undernde på ham. "Hvorfor det?"

Nevrax begyndte forklarende:
"Ja... en Femme Fatale er forførende og guddommelig smuk. Hun lokker alle mænd til sig og hver og en falder for hendes charme". Nevrax holdt en kort pause før han fortsatte. "Men mest af alt er en Femme Fatale... Uopnåelig".
Han håbede at hun ville forstå... forstå at han aldrig ville kunne binde sig til hende.
For der var noget som hun manglede mest af alt af en Femme Fatales egenskaber: Styrke og selvsikkerhed.

Hun kiggede på ham med iskolde øjne. Hev sig ud af hans armtag, efter han havde forklaret hende om hende, hun var sur nu.
Han vidste ikke hvad hun havde været igennem bare for at var inærheden af ham. For at kunne elske ham!
Hun gik med vrede skridt hen i et hjørne, satte sig ned med armene rundt om benene og kiggede på ham.
"er du klar over hvad jeg er gået igennem bare for at kunne kramme dig. hva?" SAgde hun og lød som en tidsel.
*Hvorfor forstår han det ikke?* Tænkte hun.