S: Søen
T: Før skoletid
O: Ingen
V: Fugtigt og gråt
P: Grøn tætsidene T-shirt og sorte jeans

Nevrax havde rullet sine lånte jeans op så de ikke ville blive våde. Hans tøj var stadig ikke ankommet så han havde måttet låne fra de andre drenge.
Stille sad han ved søens bred og dyppede sine fødder i det kølige vand.
"Sikke en dag" sukkede han og lukkede øjnene.
Han var netop lige ankommet til skolen igår og han overvejede allerede om han skulle blive.
Så mange ting havde sket på så kort tid og han var ikke sikker på at han ville kunne styre sig selv i den nærmeste fremtid.
Nevrax havde bange anelser og han vidste ikke hvad han skulle gøre.
"Mi Amado... Du må ikke..." lød hans stemme rystene og bønfaldene.

Charina listede tættere og tættere på Nevrax, han kunne sikkert godt høre hende for han havde jo prøvet hele sit liv at lære hende at liste som en vampyr, det havde bare vist at hun havde brækket sin ankel og forstuet den.
HUn var nu helt henne ved ham og sprang på han som i gamle dage.
Armene rundt om halsen på ham og sin kind på hans skuller og siddende på knæene. "Hey Nervax, hørte du mig komme?" Hendes stemme var lys og meget femini/barnlig. Hun kiggede smilende på ham med forventende øjne.

Nevrax havde været så fordybet i sine egne tanker at han slet ikke havde hørt Charina.
Normalt genkender han snildt hendes klodsede trin men denne gang var der noget andeledes over dem.
Han samlede hurtigt sit ansigt til en smilene grimasse.
"Jamen Charina dog. Jeg troede ellers jeg havde lært dig hvordan man ikke kommer brasende som en eller anden elefant".
Halvt vendte han sig om og hev hende ned i hans skød.
Hurtigt spottede han grunden til hvorfor hun havde gået så underligt.
Han dyppede sin ene hånd i det kølige vand og aede hendes fod med den.
"Hvar det bedre?" sagde han med en cremeblød stemme.

Charina fnisede stort. "Jeg er ikke nogen elefant!" Hun holdt stadig sine arme om ham og nød at sidde hos ham.
Havde hun siddet på en andens skød havde hun rødmet og glemt at trække vejret, men ikke hos Nervax der slappede hun af og nød det fuldt ud.
Hun lukkede øjnene og lænede sig op af ham da han badede hendes fod. "Hmmm." humlede hun behaligt. Hun elskede dette.
Så kiggede hun op på ham og så roligt i hans øjne. "hvad er det jeg ikke må?"

//Må jeg joine jeres emne?//

// Du joiner da bare! //

Nevraxs hjerte galoperede afsted på fuldt drøn.
Men han holdt masken. Der var ikke et tegn end ikke et lille hint af overraskelse at spore i hans ansigt.
"Jamen Charina du må da lige præcis det du vil. Gud forbyde den person der siger dig imod" sagde han med en drilsk stemme.
"Forresten har du ikke et sted du burde være lige nu?" idet han sagde det nikkede han af retning af hendes forstuvede fod.

En meget fin og velhavende kvinde kom gående. Yndefuld og med former som en 18årig. Hun var klædt i en hvid mink pels og en meget dyr designer kjole klædte hendes veltrænede krop. I hånden havde hun sin Loui va´tong håndtaske, perfekt machende med hendes kjole. Over alt udstrålede hun rigdom og berømmelse.
Ved siden af hende gik en ung dreng på 18. Hans hår var kort og sort, måske en anelse pjusket. Hans briller var de dyreste på jorden og hans tøj sagde intet mindre end velhavende.
"Alexander Baltazar Rick O'donald jeg havde forventet at se dig være den bedste skolen og så kommer du med disse forfærdelige karaktere!!! 12 i alle fag undtagen et! Hvad fanden tror du du har gang i hva?! Din far slider og slæber sig op som byens borgmester og du når ham ikke engang til sokkeholderne! Du er en skamplet for din moder! Gør dig lidt nyttig og hold dig væk fra os indtil du har lært din lektier!!" Råbte kvinden højt af drengen og fór snobbet væk. En masse tjenere kom springende og adlød kvindens mindste vink, indtil hun fik sat sig i en limousine og den var kørt.
Alex havde stoppet og holdt øje med sin mor indtil hun var væk.
"Fandens til kælling" Havde han mumlet. Han stak hænderne i lommerne og begyndte at gå mod søen.
Da han var kommet derned, fik han øje på Charina.... I en andens favn??!!! Han nægtede at tro det og gik bare med et tomt udtryk hen til dem.
"Davs..." Sagde han mildt fraværende og stirrede på deres egentlig kærtegn.

Charina smilede til Nervax og nussede sig ind til ham om i gamle dage. "det var godt at høre." Mumlede hun og var lige ved at falde i søv. Det gik selvfølgelig ikke for en dame råbte og skreg som bar i fanden. Ved siden af hende stod Alex. Vent Alex her. Åhåh. Nervax havde nok også hørt det. det var jo ungåligt ikke at gøre.
Alex kom hen til dem. "Hej Alex." Sagde Charina nervøst og gemte mund og næse i Nervaxs jakke så Alex kun kunne se øjnene.
"Er du okay?" Spurgte hun roligt.

*Er du gal en rappenskrælde!*
Nevraxses ører gjorde forfærdeligt ondt så han bed tænderne hårdt sammen.
Kvinden efterfulgt af andre var kørt væk i hvad havde lydt som en limosine.
Han hørte et pludseligt lille gisp af hvad måtte tilhøre en dreng.
Kort efter hørte han nogle ukendte skridt som var på vej hen imod deres retning.
Drengen og Charina var helt klart bekendte da de kaldte hinanden ved navn.
Drengen Alex var velpropotioneret og så godt ud.
Hans dyre tøj og udstråling viste klart at han var et overklassemenneske.
Nevrax smilte og rakte sin frie hånd imod den fremmede dreng.
"Davs navnet er Nevrax... Nevrax De Brux".

Alex stod stille lidt tid. Han så hvordan Charina nussede sig ind til ham fyren Nevrax. Så smilede han venligt til dem begge. Han tog Nevrax hånd og trykkede den en anelse hårdt og slap den så igen.
Nevrax så ud til at være en meget kær ven af Charina, måske endda hendes kæreste, hvem ved? Alex tog en lettere dyb indvånding og så på Charina.
"Tak, nu ved jeg da jeg har et hjerte..." Startede han mærkede hvordan gråden hobbede sig op. "For det har du lige knust" Han sluttede sætningen med et smil og begyndte så at gå sin vej. Selvom Charina måske ville sige hans navn, ville han ikke vende om, ikke komme tilbage...

Charina sprang op og løb så hurtigt hun kunne på en forstuet fod over til ham, hun løb ind foran ham og hendes fod sagde knæk, nu var den brækket. *Flot.* Tænkte hun og sukkede. "Alex prøv nu at høre." Hun prøvede at lyde rolig, men hendes stemme rystede. Hun tog fat i hans trøje, så hun var sikker på at han ikke bare forsvandt.
"Jeg elsker Nevrax og du mindede forfærdeligt meget om ham, det var derfor jeg rødmede så tit ved dig." Hun kiggede ned i jorden og hostede en gang for at få stemmen under kontrol.

Nevrax stod helt alene ved søens bred.
Han kunne ikke bevæge sig.
Han trak knap nok vejret.
Hurtigt samlede han sig selv igen og på få sekunder stod han ved deres side.
Let og elegant løftede han Charina op i sine arme og rækte hende hen imod Alex.
Det var tydeligt at Alex havde dybe følelser for hende og han så faktisk ud til at være en okay fyr.
"Gider du lige? Jeg skal lige tilbage og se om mine ting er kommet" sagde han smilene.

Alex havde tårer i øjnene da Charina løb ind foran ham og greb fat i hans bluse. Hans ansigt så sønderknust ud og havde fået en mere eller mindre rød nuance. Egentlig havde han overhovedet ikke lyst til at sige noget, fordi hans stemme garanteret ville krakelere. Men han følte at han måtte sige noget, bare en sidste gang?
Nevrax var nu henne ved dem, havde løftet Charina op og rakte hende mod Alex. Han gjorde ikke noget i et stykke tid, stod bare og så dumt og fraværende på dem.
"Så jeg var bare en back-up..?" Han rystede sønderknust på hovedet. "Du skal ALDRIG kontakte mig igen!!!" Råbte han og gik med tunge, hårde skridt ind mod skoven. Lige inden han gik sin vej, vendte han sig om og gråden var blevet erstattet af had. Had til den pige, han var sygeligt forelsket i.
"Bare rolig, jeg skal nok spare dig for besværet med at skaffe mig af vejen" Han smilede sarkastisk.

//Laver et Out i næste indlæg ^^'//

Charina hoppede ned fra Nervex arme og kiggede surt på ham."Hvad fanden hvad det for noget!" sagde hun arrigt og humpede efter Alex og nåede ham igen. Hun stoppede ham igen og vente ham om mod sig. "Nej nej nej." Sagde hun og rystede på hoved. "Du vil aldrig være back-up!" hun kiggede alvorligt på ham og knugede ham ind til sig. "Det var ikke meningen at gøre dig ked af det Alex!" Sagde hun med gråd i stemen.